En kølevogn, der normalt transporterer frosne skaldyr, bruges til at fragte lig væk efter fængselsbranden i Honduras.
Lastbilen indeholder de jordiske rester af 115 personer. Der er brug for to biler mere.
Det skriver den spanske avis El País på sin hjemmeside.
Oprydningsarbejdet er i gang efter den voldsomme fængselsbrand, der hærgede et fængsel i byen Comayagua i Honduras.
Svært at identificere de døde
Mange af ligene er så forkullede, at det er nødvendigt at bruge tandkort og DNA til at identificere de omkomne.
Overlevende fra branden fortæller til AP, hvordan fanger forsøgte at flygte op på tagene af fængslets barakker, blot for at brænde fast til de metalplader, der udgjorde taget.
Menneskelige fejl kostede fanger livet i fængselsbrand»Det var forfærdeligt. Det eneste, jeg så, var flammer, og da vi kom ud, så vi mænd, der brændte fast til tremmerne«, siger Eladio Chica, der overlevede branden, til AP.
Pårørende bliver ved fængslet
Nervøse pårørende til indsatte i fængslet stimler sammen uden for fængslets hovedindgang, hvor de venter på informationer om deres slægtninge.
Mange af dem har stået der, siden branden brød ud natten til onsdag dansk tid, skriver elpais.com.
»Jeg leder efter min nevø. Jeg hørte i dag i radioen, at han var blevet fængslet. Han er en fyr på 18 år. Jeg ved, at han er blandt de overlevende, men jeg ved ikke med sikkerhed, hvor han er«, siger en anonym kvinde til elpais.com.
LÆS MERE Dødstal fra brand i Honduras stiger
Da pårørende forsøgte at trænge ind i fængslet, førte det til sammenstød mellem dem og de soldater og politibetjente, der bevogter indgangen, skriver New York Times på sin hjemmeside.
fortsæt med at læse



























