Luftværnsmissiler og antiluftskyts i tusindvis, en kolossal hær, kemiske våben og en splittet befolkning i et bjergrigt land i et område, hvor diktatoren har mange og stærke internationale venner.
Det er slet ikke så indviklet at finde forklaringen på, hvorfor den syriske opstand stort set kun får moralsk støtte, mens det kniber med handling fra Vesten og dele af den arabiske verdens side. Syrien bliver ikke et nyt Libyen, hvor overlegne luftstyrker først beskyttede civilbefolkningen og derefter afgjorde Moamar Gaddafis fald. Det skyldes ikke alene Kina og Ruslands modstand i FN imod enhver indgriben i konflikten.




























