Syriske oprørere vil have hjælp fra udenlandske soldater

MINDRETAL. Syriens oprørere har det svært mod præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker.
MINDRETAL. Syriens oprørere har det svært mod præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker.
Lyt til artiklen

Syriske oprørsgrupper opfordrer til militær indgriben fra arabiske og vestlige lande for at beskytte civile i Syrien. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Oppositionen kræver også en flyveforbudszone og humanitære korridorer, som skal stoppe blodsudgydelserne, som Assad-styrker udsætter uskyldige borgere for.

LÆS OGSÅ Melding om massakre sender syrere på flugt fra Homs

Sådan lyder budskabet fra talsmanden George Sabra fra Syriens Nationalråd, SNC.

»Vi ønsker militær intervention fra arabiske og vestlige lande for at beskytte civile. Vi kræver etableringen af sikre humanitære korridorer og zoner, der skal beskytte de civile«, siger han.

Skal forhindre massakre

Det er en paraplyorganisation, der fungerer som en koalition af syv oppositionsgrupper.

»Vi ønsker en flyveforbudszone over hele Syrien for at forhindre Assad i et forsætte massakrerne«, tilføjer George Sabra.

SNC, som har gode kontakter med det internationale samfund, har som mål at skabe et troværdigt politisk alternativ til præsident Bashar al-Assads autoritære styre.

LÆS OGSÅ Politikens indsamling til sårede i Syrien har nu passeret 435.000 kroner

Topdiplomaten Kofi Annan, som er den særlige Syrien-udsending for FN og Den Arabiske Liga, skal tirsdag mødes med repræsentanter fra det syriske Nationalråd.

Annan satte sig i weekenden ned sammen med den syriske præsident Bashar al-Assad i et forsøg på at forhandle fred og ende blodbadet i Syrien.

FACEBOOKBliv venner med Politiken

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her