Politidirektør i Oslo, Øystein Mæland, mener, at politiet ikke havde folk og udstyr nok til at håndtere terroraktionen i Oslo centrum og på Utøya 22. juli i fjor, da højre-ekstremisten Anders Behring Breivik dræbte 77 mennesker.
Det siger han ved et pressemøde i Oslo, hvor politiet i Oslo fremlagde en egen intern undersøgelse af indsatsen efter de dramatiske begivenheder sidste sommer.
LÆS ARTIKEL Anklagere opdeler tiltale mod Breivik i terror og drab
»Vi kan fastslå, at politiet ikke var dimensioneret til at håndtere følgerne af en så ekstrem hændelse, som ramte os 22. juli«, siger Øystein Mæland og fortsætter:
»Vi kan fastslå, at alle involverede tjenestemænd gjorde sit yderste i en særdeles krævende og uoverskuelig situation«.
Plads til forbedring
Konklusionen af undersøgelsen er, at politiet kan og skal forbedre sig på 54 punkter.
Rapporten kommer efter, at forældre til ofre for Breiviks massakre på unge socialdemokrater på Utøya, har klaget over, at politiet kom frem til den socialdemokratiske ungdomslejr alt for sent.
LÆS ARTIKEL
Breivik ærgrer sig over ikke at blive filmetForældrene mener også, at politiet ventede for længe med at gribe ind over for Breivik, der gik rundt på øen og skød de forsvarsløse unge mennesker ned.
»Hvert minut er et minut for meget. Det er tungt at vide, at liv kunne være reddet, hvis gerningsmanden var blevet pågrebet tidligere«, siger Mæland.
Svagheder i planlægningen
Politidirektøren siger, at indsatsen den blodige fredag i juli fulgte de regler og forskrifter, der i forvejen var aftalt ved sådanne begivenheder.
Han erkender imidlertid, at Breviks terroraktion har afsløret flere svagheder i planlægningen. Han understreger, at politiet har lært meget, og at politiet er åben for fakta og råd.
»Det er vanskeligt af pege på enkeltbeslutninger, som med sikkerhed kunne have begrænset tabet af menneskelig. Men man kan ikke udelukke, at der var handlingsalternativer«, siger politidirektøren.
ritzau
fortsæt med at læse



























