De over én million ansatte hos det kinesiske Foxconn Technology kan se frem til at blive aflønnet bedre og knokle lidt mindre, efter et hold inspektører har undersøgt arbejdsforholdene på selskabets fabrikker. Det skriver Bloomberg News.
»Hele verden vil holde øje med Foxconn. Derfor har selskabet ingen anden mulighed end at rette op på forholdene«, siger Auret van Heerden, formand for organisationen Fair Labor Association (FLA), der har stået for inspektionen af Foxconn.




























