Ingen ved tilsyneladende hvor den 28-årige mand, der i februar dræbte den 17-årige afroamerikaner Trayvon Martin i Florida, befinder sig. Hans advokater har også mistet kontakten til drabsmanden og vil derfor ikke længere repræsentere ham.
Advokaterne Craig Sonner og Hal Uhrig har ikke talt med den 28-årige siden søndag. Begge er bekymrede for hans mentale og fysiske tilstand. Den 28-årige har adskillige gange handlet på egen hånd uden først at søge advokaternes råd, fortæller de.




























