Islam rejser sig i Kina

For blot tre måneder siden fik 14-årige Asmaa sin fritid til at gå med at se fjernsyn, lytte til radio og synge karaoke med vennerne i Shanghai. Nu dækker hun håret med et rødligt tørklæde, kroppen med en lang, sort kjortel og befinder sig på en arabisk skole for piger i en støvet del af byen Wuzhong i den fattige nordvestkinesiske Ningxia-provins. Her - over 1000 kilometer fra det boomende Shanghai - har hun skiftet undervisning i matematik, engelsk og kinesisk ud med Koranen og arabisk.
Stille genrejsning af islam »Jeg savner kun livet i Shanghai lidt. Men nu ved jeg mere end før. Jeg ved mere om Allah, islam og om min rolle som muslim«, siger Asmaa. Islam oplever i disse dage en stille genoprejsning i det nordvestlige Kina. Nye koran- og arabiskskoler åbner, flere kinesere tager til de arabiske lande for at studere, og sidste år tog over 10.000 kinesere på pilgrimsrejse til Mekka. Øget handel åbner Kina »Kina bliver mere eksponeret for Mellemøsten, og der er mange udvekslinger imellem regionerne. I hele verden vokser en mere ortodoks inspireret islam frem. Der er mere opmærksomhed på religiøse praksisser, så det er ikke overraskende, at det også sker i Kina«, siger Dru Gladney, som har forsket i kinesisk islam og er professor i asiatiske studier og antropologi på University of Hawaii, Manoa. Efter at de kinesiske muslimer i mange år var isoleret fra omverdenen under Mao Zedongs lukkede styre, har en øget handel med den arabiske verden nu knyttet tættere bånd mellem de to regioner. Handelsvolumenet mellem de arabiske lande og Kina var i 2006 på over 65 milliarder dollar (309 milliarder kroner), hvilket ifølge den statskontrollerede avis People’s Daily er en stigning på 78 procent siden 2004. Velintegreret minoritetsgruppe Kinas største muslimske minoritetsgruppe hedder Hui, og Ningxia er deres selvstyrende provins, selv om de kun udgør 30 procent af befolkningen her. Hui-muslimer ligner de almindelige Han-kinesere af udseende og er kendt for at være mere velintegrerede i Kina end Uighur-folket længere mod vest i Xinjiang, som har tyrkiske rødder. Dér har spændinger i forholdet til regeringen ført til tæt overvågning af moskéer og imamer. Fra en gårdhave i centrum Wuzhong skærer en gennemtrængende mandestemme sig igennem den kølige aftenluft for at kalde til bøn. Stigende interesse for islam Mænd med kridhvide islamiske hovedbeklædninger strømmer til på cykler eller til fods. »Salem Aleikum«, hvisker de lavt med hilsner til hinanden. Gårdhaven tilhører Wunan-moskéen, en 300 år gammel moské, som bliver bestyret af imamen Ma Wanyun. Han mærker en stigende interesse for islam. »De unge mennesker i byen vil vide mere om arabisk og islam. Hvis du lærer mere, kan du bedre forstå religionen. Mange moskéer i Ningxia er begyndt at holde weekend- og aftenkurser i islam. Takket være vores regering er islam nu mere åben for alle«, siger han til Ritzau. Flere tager til Mekka Imamen forklarer, at tilbage i 1998 tog kun 48 fra Wuzhong rejsen til Mekka. Sidste år var over 600 af sted. Selv har han studeret tre år i Libyen og besøgt Mekka tre gange. »De arabiske lande er kilden til vores religion. Dér kan man bedst lære islam at kende«, siger han. Også imamen Ding Ji Hui, hvis moské ligger i byen Pingliang et stykke mod syd, mærker en islamisk genoprejsning. »Før havde man ikke adgang til religion i Kina. Efter at Deng Xiaoping åbnede landet i slutningen af 1970’erne, har vores religion haft gyldne tider. Desuden kan man nu bruge internettet til at kommunikere med. Det er blevet lettere at få viden om islam«, siger imamen. Kolliderer ikke med ateisme Ding Ji Hui mener ikke, at de nye bånd mellem kinesisk og arabisk islam kommer på tværs af den ateistiske regering i Kina: »Fædrelandskærlighed er en del af vores religion. Profeten Muhammed har sagt, at hvis man elsker islam, skal man også elske ens eget land«, siger han. Dru Gladney fra University of Hawaii forklarer, at Hui-muslimerne har en lang tradition for at tilpasse deres religion efter de kinesiske forhold. »Men selvfølgelig er der spændinger over, hvor meget den arabiske indflydelse skal fylde i kinesisk islam. Men det betyder ikke, at islam i disse egne nødvendigvis bliver politisk«, siger han. Beholder tørklædet på Tilbage på den arabiske pigeskole er Asmaa ved at gøre sig klar til bøn. Hun havde aldrig tørklæde eller kjortel på, før hun ankom til den arabiske pigeskole. Nu siger hun, at hun aldrig vil tage det af igen. »Jeg kan godt lide det. Når jeg vender tilbage til Shanghai, vil jeg også have det på«, siger hun og lader hænderne glide ned over det sorte klæde, som skjuler kroppens spirende former.