Vibeke Schmidt, Tim Sloth Jørgensen omtaler Armadillobasen som mytisk. Du har talt med sårede og pårørende til dræbte i Afghanistan. Har han ret i, at en hurtig lukning ville være et problem for dem? »Tim Sloth har ret i, at der er mange minder knyttet til den lejr. Det var i særlig grad soldaterne på hold 4, som etablerede den her lejr, og som knyttede en masse følelsesmæssig energi til den. Armadillo var den første fremskudte base, den første danske aktive militære indsats, tæt på fronten. Dertil kom historien om Anders Storrud, der rangerede højt som kompagnichef, og som blev dræbt i forbindelse med etableringen af lejren. Nogle soldater fra hold 4 kom senere igen, så flere og flere har et følelsesmæssigt forhold til lejren«.
LÆS MEREDanske soldater døde på base uden betydningDa lejren så blev lukket i 2010, gjorde forsvaret meget ud af at forberede de pårørende til dem, der havde sat livet til for at få etableret lejren. Hvad er det for tanker, der skal modnes hos de pårørende? »Hvis der er strategiske grunde til at lukke en lejr, så kan alle forstå det. Det kræver ikke så meget forklaring, som hvis man trækker sig tilbage, fordi man er slået eller ikke kan holde basen mere. Beskeden modtages med vemod, men man kan forstå, at det er et overstået kapitel, hvis der er en god forklaring«. De efterladte siger næsten altid, at deres mands eller søns død ikke må være forgæves. Kræver det noget håndgribeligt for at kunne sige: Det var ikke forgæves? »Det fysiske betyder noget. Der skal være en mening med det, der er sket. Så hvis man kan se, at den danske indsats og de ofre, den har kostet, betyder, f.eks. at en masse afghanske piger kom i skole, så giver det mening. Det gælder for både soldater og pårørende. Jeg har været i Armadillo under hold 4, og der var nogle forfærdelige tab dernede og megen dramatik. Og i den forbindelse er det vigtigt at kunne sige: Åh, bare det her ikke har været forgæves. Mange af soldaterne har tatoveringer, der giver mening. Det er en erindring om, at det her var noget stort, det afsatte følelsesmæssigt aftryk i mig«.
