Egentlig kan de meget godt lide Angela Merkel, franskmændene.
Det seneste år har hun bare været lige lovlig stærk, når hun sad over for en mere kuet Nicolas Sarkozy.
Og det skal der laves om på, når Merkel i aften mødes for første gang med Frankrigs nyvalgte præsident, socialisten Francois Hollande, siger Politikens korrespondent i Paris, Michael Seidelin.
LÆS ARTIKEL Hollande er nu Frankrigs nye præsident
»Der har været lidt irritation i befolkningen over, at franske politikere lagde sig på maven for Tyskland. Det har man især set i medierne det seneste års tid, hvor det var tydeligt, at Merkel svingede taktstokken, mens Sarkozy - der ellers i begyndelsen var arrogant over for hende - endte med at ligge totalt under for hende«, forklarer Michael Seidelin.
Find en mellemvej
Ikke forstået sådan, at franskmændene foretrak den arrogante tilgang til samarbejdet med den tyske nabo, tilføjer han.
»Stemningen i medierne er, at det nu handler om at finde en mellemvej. Altså hverken at være arrogant og bedrevidende, som Sarkozy var i starten, men heller ikke være underdanig. Det handler om at sige: 'Selvfølgelig er Tyskland økonomisk stærkere end Frankrig, men principielt er vi to ligestillede lande, der har en førende rolle i Europa på hver sin måde'«.
Hvad synes franskmændene ellers om Merkel?
»At hun er kompetent«, lyder det.
»Her er en vis beundring for en kvinde, der har stået i spidsen for et stort land i mange år med succes. Indtil for et år siden, hvor der kom en voksende irritation over det, som nogen kalder tysk arrogance«.
Uvidenhed om tyske problemer
Faktisk får Angela Merkel nærmest lidt ufortjent respekt fra franskmændene, siger Michael Seidelin.
»Billedet af Merkel som en kompetent politiker hænger også sammen med, at der måske i Frankrig er en vis uvidenhed om de reelle forhold i Tyskland. For eksempel at der er enormt mange rigtig fattige mennesker i Tyskland; at mange arbejder i jobordninger til 400 euro om måneden; at deres ældrepleje er helt skandaløs... Den slags ting, man måske heller ikke rigtig ved i Danmark«, uddyber korrespondenten.
Den evige finanspagt
Umiddelbart er den største kurre på tråden mellem Hollande og Merkel den såkaldte finanspagt, som Danmark og 24 andre EU-lande underskrev i marts. Den er en tilbygning - med en række sparekrav - til det, der kaldes Stabilitetspagten fra 1997.
Francois Hollande har blødt op på sin modstand mod finanspagten, som endnu ikke er ratificeret i Frankrig. Samtidig har Angela Merkel på sin side åbnet lidt op for at tilføje en vækstpagt, hvilket er mere i tråd med Hollandes politik.
Ekspert om Hollandes møde med Merkel: Europas fremtid er på spilSpørgsmålet er så, om Hollande godt kan acceptere Merkels ubøjelige krav om at bakke op om finanspagten, uden at det virker som om, at også han er Tysklands skødehund.
Ifølge Michael Seidelin er svaret ja.
Francois Hollande går langt hen ad vejen også ind for at spare, så længe det kombineres med vækstpakker, siger korrespondenten.
»Jeg tror, der hersker lidt en misforstået opfattelse af Hollandes politik som et ønske om at dele penge ud. Men der er nu bred opbakning til økonomisk disciplin i Frankrig - så sent som i går var en af lederne på venstrefløjen ude og sige, at selvfølgelig går vi ind for økonomisk disciplin som defineret i finanspagten. Så ja, den kan han godt bakke op om uden at skuffe franskmændene«, vurderer Michael Seidelin.
Positive vinde fra Berlin
Set fra den anden side af bordet, nemlig det tyske, er stemningen positiv forud for Merkel og Hollandes første møde.
Ifølge Politikens korrespondent i Berlin, Peter Wivel, passer den nye franske præsident meget bedre til den tyske mentalitet end sin forgænger, Sarkozy.
LÆS ARTIKEL Tyskerne om Hollande: Han er dejligt tysk
Francois Hollande flyver til Berlin i eftermiddag efter et par korte ceremonielle besøg i Paris. Han er blevet taget i ed som landets syvende præsident, siden Frankrig i 1958 indførte det nuværende politiske system kaldet den femte republik.
fortsæt med at læse
