Aserbajdsjansk journalist: »Det har været en skamfuld oplevelse for os alle«

Frygtløs. Journalist Khadija Ismajilova (tv.) graver stædigt i Aserbajdsjans  korruption.
Frygtløs. Journalist Khadija Ismajilova (tv.) graver stædigt i Aserbajdsjans korruption.
Lyt til artiklen

Noget af det mest smertelige »er den larmende tavshed om undertrykkelsen i vort land«, siger Khadija Ismajilova, en af Aserbajdsjans mest respekterede undersøgende journalister. Hun har specialiseret sig i at afsløre korruptionen omkring præsident Ilham Alijevs familie i regimets top. Senest har hun kulegravet guldindustrien, hvor Alijevs to døtre har store aktieposter. Af den grund er hun Alijev-familiens værste fjende blandt journalister. Regeringen vil hævne sig Hun siger om melodigrandprixet i hovedstaden Baku i disse dage: »Det positive er, at landets problemet er blevet sat i fokus for vore borgere. Det negative er, at det har drænet statskassen«. Ismajilova viser en hjemmeside, der afslører, at hver stol i Krystalpaladset i Baku, som er bygget til lejligheden, har kostet 65.000 kr. »Alt i alt har det været en skamfuld oplevelse for os alle«. Hun fremhæver det dog som positivt, at der for en stund er sat international fokus på det aserbajdsjanske regimes brutalitet, men er ikke imponeret over de internationale deltagere.

LÆS OGSÅ Amnesty: Glitterfyldt grandprix overstråler overgreb og mishandling

»Det er kun den svenske deltager, som har talt åbent om menneskerettigheder, sagt nej tak til officielle arrangementer og i stedet deltaget i oppositionens arrangementer som kampagnen ’Syng for demokrati’«.

Når lyset er slukket i Krystalpaladset, og den internationale presse har forladt Baku, venter Ismajilova og oppositionen generelt, at regimet vil »hævne sig på alle dem, som nu kaldes forrædere i de officielle medier«, fordi de brugte anledningen til at søge at få verden til at reagere imod Alijev.

»Regimet er bittert over, at de sidste fire måneder har undergravet dets magt, og at begivenheden tiltrak langt færre gæster, end det havde forventet«, siger Ismajilova, der selv har prøvet regimets også »bizarre« og »vulgære metoder«.

Filmet i soveværelset

Det gjaldt blandt andet videoovervågning af hendes soveværelse og billeder af hende og kæresten lagt ud på internet.

»Det skabte stor forargelse, mest imod regimets metoder. Selv islamiske partier tog mit parti. Den officielle presse har derimod lagt link til videoen ud og skrevet, at hun jo måtte forvente, at andre blandede sig i hendes privatliv, når hun blander sig i præsidentfamiliens privatliv«.

To journalister er tidligere gjort tavse af den metode. »Den ene har helt forladt journalistik. Den anden skriver nu om kultur og ikke længere politik. Jeg må nu standse det beskidte spil«, siger Ismajilova, der har krævet sagen efterforsket af anklagemyndigheden. »Den har intet gjort ud over at efterforske mit privatliv, så jeg efterforsker selv sammen med venner«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her