Analyse: Politikens Europaredaktør udlægger finanspagten for begyndere

Lyt til artiklen

I Irland er der i dag folkeafstemning om EU’s finanspagt, samtidig med at den herhjemme blot bliver vedtaget af et folketingsflertal. Hvorfor skal danskerne ikke til folkeafstemning?

Den irske forfatning er langt strammere på det område end de andre EU-landes.

Herhjemme har Justitsministeriets såkaldte kronjurister slået fast, at Danmark ikke overlader nogen suverænitet ved at slutte sig til finanspagten, og derfor skal beslutningen træffes i Folketinget. Hvor mange lande har ratificeret finanspagten? Foreløbig kun fem lande: Grækenland, Portugal, Slovenien, Polen og Rumænien. Store lande som Tyskland og Frankrig gør det først senere. Hvorfor har Danmark så travlt med at stemme? Regeringen og VK fremfører især to grunde til at gå med. Dels giver det en politisk opbakning til de 17 eurolande – og det er vigtigt, i lyset af at Storbritannien blokerede for, at finanspagten kan blive en del af EU-samarbejdet, hvilket truede med at splitte EU.

Dels kan det styrke markedets tillid til dansk økonomi og forhindre, at investorerne bliver utrygge ved at låne penge til den danske stat, hvilket ville få renten til at stige. Begge signaler står stærkere, når Danmark stiller sig frem i første række.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her