Politiken onsdag: USAs præsident, George W. Bush, indledte i går sin kampagne med en tale for at vinde opbakning til planerne om at opføre et kontroversielt missilforsvar. Teknikken bag missilforsvaret er endnu ikke på plads, men USAs forsvarsministerium arbejder hårdt på at udvikle et foreløbigt missilskjold, der kan stå klar, inden præsident Bush' valgperiode udløber. »Dette er stadig en farlig verden. Flere har kernevåben, biologiske våben og endda ballistisk teknologi«, sagde præsidenten før han gik over til at erklære den nuværende ABM-traktat fra 1972 for 'et snærende bånd'. »I dag har verden brug for en ny strategi. Vi har brug for nye koncepter og nye strukturer«, sagde han, men indrømmede, at USA står over for teknologiske udfordinger. Det panel af rådgivere, der arbejder for USAs forsvarsminister, Donald Rumsfeld, lægger afgørende vægt på, at der bliver opstillet en udgave af missilskjoldet senest i 2004, også selv om der bliver tale om en foreløbig version, som måske ikke er særligt effektiv i praksis. Tilhængere af missilskjoldet siger, at selv en foreløbig udgave kan få en fjende til at opgive eventuelle planer om at sende en langdistanceraket mod USA. Iagttagere hæfter sig ved, at en opstilling af systemet i valgåret 2004 også vil give Bush politiske fordele. Præsidenten bejlede under valgkampen til de konservative vælgere ved at love at opbygge et missilskjold, og det vil stille ham i et gunstigt lys, hvis han leverer varen. De fleste militæreksperter mener, at det vil være en betydelig bedrift at udvikle et missilforsvar i løbet af tre og et halvt år. Indtil sidste år var det Clintonregeringens mål at opstille første fase af et begrænset, jordbaseret system i 2005. En række teknologiske svigt overbeviste imidlertid myndighederne om, at opstillingen sandsynligvis måtte udskydes et år eller to. Alvorlig fejltagelse Kritikere af missilforsvarsplanerne siger, at det vil være en alvorlig fejltagelse at haste et missilskjold med begrænset effektivitet igennem. Efter deres opfattelse kan det gøre USA mere sårbart, fordi det vil anspore potentielle fjender til enten at opruste eller at udvikle metoder til sabotage af det amerikanske forsvar - f.eks. ved at sætte systemets sensorer ud af drift eller ved at ødelægge andre vitale dele af teknologien. »Jeg er modstander af denne fugleskræmselløsning«, siger Joe Cirincione fra fredsfonden Carnegie Endowment for International Peace. »Det er usandsynligt, at den vil virke, og så er vi måske værre stillet, end hvis vi slet ikke havde haft noget system«. I sin tale på Nation Defense University i Washington i går sagde Bush, at han nu vil indlede intensive forhandlinger med USAs allierede om udviklingen af et missilskjold. Flere af USAs centrale allierede er bekymrede for, at projektet vil udhule eksisterende traktater om våbenkontrol, men Bush slog fast, at det nu er nødvendigt med et missilskjold som beskyttelse mod terroristangreb og mod fjendtlige stater, der ellers ville kunne udsætte USA for atomar »afpresning«. »Vi vil arbejde med allierede og venner for at afholde enhver fra at true«, sagde præsidenten og sagde, at missilskjoldet vil garantere den globale sikkerhed. Krænkelse af ABM Opbygningen af missilskjold vil være en krænkelse af den såkaldte ABM-traktat fra 1972, der forbød opstillingen af den slags systemer for at bremse våbenkapløbet. Men Bush har ikke meget tilovers for ABM-traktaten og den amerikanske regering har i de seneste dage forberedt USAs allierede på, at Bush har tænkt sig at revidere eller skrotte traktaten. Til gengæld ønsker Bush at nedskære antallet af strategiske atommissiler sammen med Rusland og Kina til det »lavest mulige niveau«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























