Græske politikere kom op at slås på live morgen-tv

Morgen-tv. Det gik helt galt i morges da politikere på de græske yderfløje mødtes til tv-debat.
Morgen-tv. Det gik helt galt i morges da politikere på de græske yderfløje mødtes til tv-debat.
Lyt til artiklen

Et politisk show på græsk morgen-tv udviklede sig dramatisk i morges, da gæsterne endte med at komme i håndgemæng.

Debatten handlede om landets politik op til valget om ti dage, men løb af sporet efter at Rena Dorou fra det venstreorienterede parti Syriza henviste til en retssag, som kører mod endnu en af gæsterne, talsmand for det højreorienterede parti Gyldent Daggry, Ilias Kasidiaris.

Bemærkningen fik Kasidiaris til at springe op af stolen og tømme etglas vand i politikerens ansigt, netop som hun sagde, at »det er en demokratikrise, når folk som vil trække landet 500 år tilbage i tiden, er sluppet ind i det græske parlament«.

Derefter vendte den højreorienterede politiker sig imod endnu en gæst i studiet, kommunisten Liana Kanelli, som slog ham med en avis.

Slog politiker tre gange i ansigtet

Imens tv-showets vært forsøgte at få den vrede Kasidiaris til at standse, gik den højreorienterede politiker, som har en fortid i de græske specialstyrker, amok på kommunisten, skubbede hende og slog hende tre gange i ansigtet.

Tv-stationen anmeldte omgående overfaldet til politiet, men det er uklart om Kasidiaris er blevet anholdt. Sagen har vakt opsigt på øverste niveau i græsk politik.

»Regeringen fordømmer på den mest kategoriske måde angrebet fra Gyldent Daggrys talsmand Ilias Kasidiaris mod Liana Kanelli og Rena Dorou«, siger regeringstalsmand Dimitris Tsiodras ifølge AP.

Gyldent Daggry har indtil for kort tid siden været en politisk parantes i Grækenland. Men ved det nylige valg sluttede partiet som femtestørste stemmesluger med syv procent af stemmerne og 21 indvalgte parlamentsmedlemmer.

FACEBOOK

Andreas Lindqvist

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her