Flere ofre for terrorangrebet 22. juli er skeptiske over for anklagernes beslutning om at kræve en behandlingsdom til Anders Behring Breivik i stedet for fængselsstraf.
Under dagens retsmøde i Oslo har anklagerne gjort det klart, at de er i tvivl om, hvorvidt Breivik har været tilregnelig eller utilregnelig i gerningsøjeblikket, og at det ville være værre at idømme en psykisk syg en fængselsstraf end at idømme behandlingsdom til en, som ikke er syg.



























