Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, fremhæver USA's opbakning til Egyptens overgang til demokrati og opfordrer til mere dialog i Kairo, hvor hun lørdag talte med landets nye præsident, Mohamed Mursi, fra Det Muslimske Broderskab.
»Jeg er kommet til Kairo for at understrege USA's stærke støtte til demokratiske overgangsperiode«, siger Clinton, som lørdag aften holdt en fælles pressekonference med sin egyptiske kollega, Mohammed Amr.



























