Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) forstår godt de frustrationer, der har ført til Kofi Annans farvel som fredsmægler i den syriske borgerkrig.
»Kofi Annans opgave har formentlig været en af de mest utaknemmelige i international politik de seneste år«, lyder det fra Søvndal, som har modtaget nyheden om topdiplomatens beslutning om at stoppe med »stor beklagelse«.




























