En politioperation i Peru har givet en uventet sidegevinst: Betjentene fandt over 16.000 tørrede søheste i tre kasser, der skulle sendes til Sydøstasien.
De 160 kilo tunge kasser blev efterladt da nogle smugler stak af fra lasten i hovedstaden Lima.
De kunne formentlig have indbragt bagmændene op mod 1,5 millioner kroner, siger politichef Victor Fernandez.
»De bliver sendt til Asien og brugt som elskovsmiddel. I Kina benyttes de også som et middel mod astma«, siger han til BBC.
Beskyttet art
Søheste er en art, der beskyttes af den internationale CITES-konvention. Ifølge nyhedsbureauet AFP kan fiskeri af de særegne dyr straffes med mellem to og fem års fængsel i Peru.
Trods det hives op mod 150 millioner søheste hvert år op fra havene for at blive brugt i blandt andet kinesisk naturmedicin.
LÆS ARTIKEL
Havbiolog slår alarm: Søhestene er tæt på at blive udryddetFortsætter det uhindret, så kan det udrydde arten, frygter havbiologen Kealan Doyle.
Alene sidste år blev der konfiskeret to ton søheste, der skulle smugles til Asien.
fortsæt med at læse




























