Politiet i Essex i det sydøstlige England er helt på tæerne og har sendt 25 betjente, heriblandt et dusin bevæbnede politifolk og eksperter fra Colchester Zoo, for at lede efter løvespor og en mulig løs løve.
Politiet er ved at efterforske oplysninger fra folk, der hævder, at de har set en løve på en mark i nærheden af St. Osyth. Politiet opfordrer folk til at nyde den ekstra fridag mandag, men også til at 'være forsigtige'.




























