De amerikanske drengespejdere i US Boy Scouts har dækket over flere hundrede tilfælde af mulige sexovergreb, skriver The Los Angeles Times.
Avisen har haft adgang til 1.600 fortrolige dokumenter fra årene 1970 til 1991 og fandt flere end 500 sager, hvor spejderorganisationen fik kendskab til misbrug, enten direkte fra drengene selv, fra deres forældre, personale eller anonyme tips.




























