USA undergraver FN's mål

For anden gang på få måneder erobrer kampen mod verdens fattigdom den internationale dagsorden. På G8-topmødet i Skotland i juli lovede verdens rigeste lande blandt andet omfattende gældslettelser til ulandene. Og på næste onsdag mødes flere end 170 stats- og regeringsledere i New York for at gøre status på 2015 Målene - de konkrete mål for bekæmpelsen af sult og anden elendighed, som et enstemmigt FN vedtog i 2000. USA trækker i land Men enstemmigheden er kommet under et voldsomt pres. For få dage siden offentliggjorde USA en stribe ændringsforslag til det slutdokument, der er blevet forhandlet om i månedsvis. De amerikanske forslag vil gøre resultatet af topmødet mindre forpligtende og er ikke mindst et angreb på FN's målsætning om, at alle rige lande skal bruge 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst på ulandsbistand, vurderer de danske udviklingsorganisationer. De er repræsenteret i New York ved generalsekretær Kim Carstensen, WWF Verdensnaturfonden. Kim Carstensen, hvilken rolle spiller 2015 Målene, set fra din stol?

»At de fattige og de rige lande har fået nogle fælles målsætninger, som er konkrete. Vi ser målene som det bedste bud, verden har, på at skabe noget, hvor vi kan sige, at vi trækker på samme hammel. Og hvor vi kan skelne mellem det, der virker, og det, der ikke virker«. Utallige FN-topmøder har vedtaget det ene mål efter det andet, som aldrig er blevet nået. Hvorfor er 2015 Målene mere brugbare? »For det første er det samlede mål, som dækker hele udviklingsområdet. For det andet har de en legitimitet - medmindre man lige er amerikaner - som udspringer af næsten 200 statslederes fælles forpligtelse på at nå noget. Og så allermest det, at man faktisk kan måle på, om vi bevæger os i den rigtige retning«. Hvordan vurderer du optakten til topmødet? »Jeg synes, at dagsordenen er blevet enormt bred. Det fokus, vi fra starten så på 2015 Målene, var rigeligt til at fylde dagsordenen ud. Nu kommer en række andre dagsordener: FN-reform, Sikkerhedsrådets sammensætning, terrorisme og menneskerettigheder og fylder. Det øger risikoen for, at det hele falder fra hinanden«. Hvorfor sker det?

»Fordi alle skal have noget med hjem. 2015 Målene er selvfølgelig mest relevante for de fattigste lande, og de skal have støtte andre steder fra. Derfor skal der være noget for Europa, der berører menneskerettigheder, og noget om terrorisme for USA«. Gør de rige lande det for at tage opmærksomheden fra kampen mod fattigdommen og manglen på penge? »Sådan opfatter jeg det ikke for Europas vedkommende. Flere europæiske lande har faktisk presset på for at rette fokus mod eksempelvis gældslettelse. Derimod oser det amerikanske udspil langt væk af, at der ikke må stå noget, som binder en nuværende og fremtidig amerikansk regering til at gøre noget, den ikke har lyst til«. Hvor ser det lyst ud? »På grund af væksten i en række asiatiske lande går det meget godt med fattigdomsbekæmpelsen der«. Og hvor ser det skidt ud? »Afrika er ikke ordentligt med på nogen punkter overhovedet. Desuden er mål syv om miljømæssig og bæredygtig udvikling svagt. Jeg håber, at topmødet kan medvirke til, at miljø bliver en del af fattigdomsbekæmpelsen«.