Den islandske talsmand for WikiLeaks hører ikke til de mest talende denne november eftermiddag, da Politiken fanger ham på mobiltelefonen.
Folkene bag hjemmesiden, der har offentliggjort adskillige hundrede tusinde hemmelige dokumenter om krigene i Irak og Afghanistan, kalder sig selv for informationsaktivister. Men de er ikke voldsomt gavmilde med informationerne om sig selv.
»Det vil tiden vise«, svarer talsmanden Kristinn Hrafnsson på spørgsmålet om, hvad der er planen med det nye selskab Sunshine Press Production, som han og den australske grundlægger af WikiLeaks, Julian Assange, netop har været med til at stifte. Med adresse i den lille by Mosfellsbær uden for Reykjavik.
»For tiden sker der ikke noget der. Der er ingen kontorer, ingen ansatte«, siger han. Boede i skarpt bevogtet bunker
For en uge siden forlod WikiLeaks i al hast en skarpt bevogtet bunker, som var bygget ind i et fjeld på Södermalm i Stockholm. Det var fra en server i de atomsikrede lokaler, at WikiLeaks spredte de kontroversielle dokumenter.
Her i det svenske fjeld følte WikiLeaks sig i sikkerhed beskyttet af den svenske grundlovs bestemmelser om ytringsfrihed, men på det seneste er Julian Assanges forhold til Sverige blevet anstrengt. Det vender vi tilbage til.
Der kan være gode grunde til, at WikiLeaks, når det gælder organisationen, selv arbejder efter princippet om, at den, der lever skjult, lever godt. For det er stærke kræfter, informationsaktivisterne er oppe imod.
For tre dage siden advarede det amerikanske udenrigsministerium sine venner og allierede i hele verden om den nye læk af gigantiske mængder af fortrolige dokumenter, som er ventet i denne weekend.
»Det er skadeligt for den nationale sikkerhed. Det bringer menneskeliv i fare«, sagde talsmanden for det amerikanske udenrigsministerium, Philip Crowley, der frygtede nye ubehagelige afsløringer. Mens WikiLeaks talte om at »redefinere verdenshistorien«. Hacker i Australien
Det er ikke første gang, at WikiLeaks bidrager til verdenshistorien og ryster Pentagon. I april i år offentliggjorde de en video, der viste en amerikansk Apachehelikopter, der nedskød civile under en aktion i Bagdad.
I juli offentliggjorde WikiLeaks omkring 90.000 fortrolige dokumenter fra krigen i Afghanistan. Og 23. oktober satte WikiLeaks trumf på ved at lægge 391.831 dokumenter og indberetninger fra seks års krig i Irak på hjemmesiden.
»Det første offer i en krig er sandheden«, sagde Julian Assange på et pressemøde i konferencesalen på Londonhotellet Park Plaza Riverbank.
I mørk jakke og med nobelt stribet slips lignede han ikke den hacker og rygsækrejsende aktivist, som er en del af hans fortid.
Den begyndte, da han blev født i byen Townsville i Queensland i Australien 3. juli 1971.
Hans forældre var med i et omrejsende teater, og Julian Assange har selv fortalt, at han konstant skiftede skole. Hans forældre blev skilt, da han var lille, og da de kom op at toppes om forældremyndigheden, tog moderen på flugt i fem år med Julian og hans bror.
Som 16-årig flyttede han hjemmefra, og allerede som 18-årig fik han et barn. Forholdet til barnets mor gik i opløsning nogle år senere.
Studerede matematik og fysik
Julian Assange studerede fysik og matematik på universitetet i Melbourne, men han fik aldrig gjort uddannelsen færdig.
Den højt begavede Assange blev i stedet grebet af den nye verden, som internettet åbnede, og han blev i 1980’erne medlem af en gruppe computerhackere. Han blev tiltalt for ulovligt at være trængt ind i en række computere, der tilhørte myndigheder og organisationer, og han erkendte sig skyldig i mere end 20 tilfælde. Det fik han en bødestraf for. Midt i 1990’erne blev Julian Assange en del af det internationale netværk Cypherpunks. 1.400 personer, der arbejdede med at kryptere mail for at undgå den overvågning, som de mente blev udført af en række lande, der havde dannet et omfattende overvågningssystem ved navn Echelon.
