Det er i de små øjeblikke, historiske begivenheder kan aflæses. Da Barack Obama i august 2011 fejrede sin 50-års fødselsdag, tyndede det efterhånden ud i antallet af hvide gæster i Det Hvide Hus. Musikken blev stadig sortere, og præsidenten og hans døtre blandede sig med sorte pop- og sportsstjerner på dansegulvet. Komikeren Chris Rock, der var til stede, har fortalt, hvordan han så en gruppe sorte stå og udføre hiphopbevægelser under et billede af nationens første præsident, George Washington, i Det Hvide Hus, der blev bygget af slaver: »Jeg følte det, som om jeg døde og kom i den sorte himmel«.
Sundhedsreformen er afgørende
Barack Hussein Obama skrev sig ind i historiebøgerne, da han for fire år siden blev valgt som USA’s første farvede præsident. Hvad der er på spil ved valget i dag er, hvad der skal stå i de historiebøger.
Skal man pege på et enkelt tema, som vil afgøre sagen, er det den sundhedsreform, der blev vedtaget i 2010, og som er så tæt forbundet med præsidentens skæbne, at den kun omtales som ’Obamacare’.
Hvis Obama vinder, vil sundhedsreformen træde fuldt i kraft i 2014, og det vil sikre Obama en placering som en af de store præsidenter, der gennemførte lovgivning, som fundamentalt forandrede Amerika - på linje med Franklin D. Roosevelt og Lyndon B. Johnson.
Hvis Obama taber, vil sundhedsreformen blive helt eller delvist afmonteret, og Obama vil stå tilbage som en præsident, der ikke evnede at føre sit program ud i livet, men i stedet måtte forlade Det Hvide Hus efter én periode ligesom sin partifælle og forgænger Jimmy Carter.
Sundhedsreformen er også symbolsk for Barack Obamas styrke og svaghed som præsident.
Reform slugte alle kræfter
Da han blev svoret ind i januar 2009, brugte han de første måneder på hektiske redningspakker for den amerikanske økonomi som sådan og bilindustrien i særdeleshed.
Flere af hans rådgivere anbefalede at gøre økonomien til omdrejningspunktet for hele hans første periode, men Barack Obama besluttede at kaste sig over den monumentale reform af det amerikanske sundhedssystem, der stod tilbage som det eneste i den vestlige verden, der ikke sikrede sine borgere en grundlæggende sundhedsdækning.
LÆS OGSÅI dag afgøres USA's mest raceopdelte valg i 28 år
Med hiv og sving, og uden en eneste republikansk stemme, lykkedes det at hale reformen i land lige før det midtvejsvalg i 2010, hvor demokraterne mistede deres flertal i Repræsentanternes Hus.
Men prisen var høj: Reformen medvirkende til valgnederlaget, og mange demokratiske politikere skummede af vrede over, at Barack Obama ikke rejste landet rundt og førte kampagne for den reform, som de havde stemt igennem for ham.
Desuden blev mange andre mærkesager skubbet i baggrunden, og det er en del af forklaringen på, at fængslet i Guantánamo fortsat findes.
Har ikke kæmpet nok
Forløbet peger på to af de største kritikpunkter af Obama som præsident:
Dels at han ikke er god til - og ikke interesserer sig for - den del af det politiske håndværk, der handler om at pleje personlige relationer. Han har isoleret sig med en gruppe nære rådgivere, og forholdet mellem præsidenten og demokraterne i Kongressen er anstrengt.
Dels at Barack Obama ikke har gidet - eller evnet - at slås, når det politiske spil blev beskidt. Hans selvopfattelse som manden, der skulle bringe USA videre til en ny æra, hvor politik var hævet over gammeldags modsætninger mellem by og land, sorte og hvide og mellem republikanere og demokrater, viste sig at være naiv.
Obama var længe om at opdage det. Den dag i dag bygger en stor del af modstanden mod sundhedsreformen på misforståelser, og det skyldes langt hen ad vejen, at Barack Obama ikke har ofret nok tid på at forklare reformen.
Er Obama i virkeligheden hvid?
Måske skal forklaringen paradoksalt nok søges i det faktum, at Obama er sort. Han har været ekstremt opmærksom på ikke at blive beskyldt for at være præsident for en afgrænset gruppe amerikanere; derfor har han stort set ikke talt om race eller minoriteter, siden han blev valgt.
Bedre sundhedsdækning vil relativt gavne sorte og latinoer langt mere end hvide, og en stærk kampagne for reformen ville kunne bruges mod Obama.
LÆS OGSÅ Presset Obama løfter sløret for hvad han vil nå de næste fire år
Komikeren Chris Rock, der har en god politisk næse, har for længst fanget dilemmaet. Forleden påtog han sig i et tv-show at argumentere overbevisende - og meget morsomt - for, at Barack Obama i virkeligheden er hvid:
»Efter universitetet rejste Obama til sorte kvarterer i Chicago for at organisere folk. Hvor hvidt er det lige? Sorte behøver ikke rejse til de sorte kvarterer - det behøver vi ikke, for vi er der allerede!«.
Under morskaben lurer alvoren. Både Chris Rock og Barack Obama ved, at dagen i dag afgør eftermælet for USA’s første sorte præsident.
