200-300 mennesker står i den cirka 40 minutter lange vælgerkø ved skolen i den indre del af Boston midt på formiddagen.
Klar til at gøre brug af deres demokratiske ret og stemme på enten den amerikanske præsident, Barack Obama, eller modkandidaten Mitt Romney.
LÆS OGSÅ Medieskænderi i USA: Er valget helt tæt, eller er Obama enorm favorit?
Politiken.dk's USA-korrespondent Per Thiemann befinder sig i den demokratiske stat Massachusetts, hvor den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney, var guvernør fra 2003-2007.
»Uanset hvad folk stemmer på, så kunne de godt lide Romney som guvernør her i staten. Det er så blot spørgsmålet, om de kan lide ham som præsidentkandidat også. Dem, der stemmer demokratisk, synes primært, at han har ændret sig fra den her kandidat, der kan samarbejde ind over midten, til mere at være en højrefløjspolitiker, nu hvor han stiller op som præsident«, siger Per Thiemann.
Lang kø ved valgstederne
Han fortæller, at det gode vejr og den blå himmel muligvis har lokket endnu flere vælgere ud af de nordamerikanske buske.
»Der er sindssygt lang kø ved valgstederne, og de har aldrig set noget lignende. Det kan godt ligne, at det bliver et stort vælgerfremmøde«, siger Per Thiemann.
Politiken.dk's korrespondent har talt med en vælger fra såvel den republikanske som den demokratiske lejr.
En af dem er republikaneren Gordon Kaufman, der er 80 år og pensioneret professor fra det anerkendte tekniske universitet MIT. Han mener, at valget handler om USA's regering.
»Spørgsmålet er, om vi vil have en stor regering med masser af regulering fra Washington med højere skatter og en Washington-styret energipolitik. Det handler om, hvorvidt vi vil tage ansvar for vores egne handlinger eller lægge ansvaret i hænderne på Washington«, siger han og uddyber:
»Vi står overfor at vælge, om vi skal have en europæisk inspireret socialistisk økonomi eller en klassisk amerikansk kapitalistisk økonomi«.
Mangel på udenrigspolitik
Gordon Kaufman var tilfreds med Romney som guvernør og roser især hans evne til at samarbejde ind over midten.
PORTRÆT
Portræt: Romney skilter ikke med sin formueHan ærgrer sig dog over, at udenrigspolitikken ikke har været en større del af valgkampen for de to kandidater.
»Hvordan positionerer vi os overfor Kina – den aggressive supermagt – Iran, det arabiske forår og så videre? Her taler Obama med store bogstaver, men han har ikke gjort nok. Han vil ikke være i front med sine holdninger«.
Vikram stemmer på Obama igen
En anden vælger er Vikram. Den 46-årige amerikaner er administrerende direktør i sin egen virksomhed, der arbejder med sundhedselektronik.
Vikram stemte på Barack Obama i 2008 og gør det også denne gang, selv om det er med blandede følelser. Han har været i tvivl til det sidste.
»Det afgørende for mig var Romneys tilgang til, hvordan man skal lave social politik og værdipolitik. Jeg kunne til sidst ikke holde ud, at han vil styre folk, som er anderledes end ham selv. Vi ser det med aborter og homoseksuelle«, siger han.
Vikram roser dog modkandidaten Romneys tid som guvernør i Massachusetts.
»Han gjorde rigtig mange ting. Hans helbredssystem er rigtig godt. Det ved jeg, fordi jeg selv er i sundhedsbranchen. Det er blot paradoksalt, at han ikke er gået til valgkamp på det, fordi Obama opfandt ’Obamacare’«, siger han.
PORTRÆT
Portræt: Obama tøver med at være sortTo af grundene til, at han var usikker på, om han skulle placere sin stemme på Barack Obama, er fordi økonomien ikke har været god, og fordi han ikke mener, at Obama har været tilstrækellig god til at bringe de to sider i amerikansk politik sammen, som han lovede ved sin intræden.
Her kan du se de to præsidentkandidaters afsluttende taler:
fortsæt med at læse
