En højere andel af børn vil i de kommende år blive født i nogle af verdens mest marginaliserede befolkningsgrupper, og børnedødeligheden vil være koncentreret i nogle lommer af ekstrem fattigdom rundt om på kloden.
Det viser et kig i krystalkuglen, som FN's børnefond, Unicef, har foretaget i en ny rapport, der offentliggøres i dag.




























