Verdensbanken: Ny handelsrunde skal hjælpe ulandene

Udviklingslandenes mulighed for at få sat mere fart på deres økonomier vil blive kraftigt forøget, hvis de handelshindringer, der er emnet for topmødet i Verdenshandelsorganisationen (WTO) i Qatar i næste måned, fjernes. Det fremgår af en ny rapport fra Verdensbanken, der bl.a. noterer sig, at udviklingslandene lider under eftervirkningerne af terrorangrebene i USA den 11. september. Et alvorligt tilbageslag Rapporten tegner i øvrigt et dystert billede af verdensøkonomien her ved udgangen af 2001. Den globale økonomi »står på kanten af et meget alvorligt tilbageslag«, hedder det i rapporten, der henviser til, at verdens tre største økonomier - USA, Japan og Europa - for første gang i to årtier har tabt pusten samtidigt. I sin rapport om udsigten for den globale økonomi i 2002 konstaterer Verdensbanken samtidig, at terrorangrebene i USA den 11. september har frigjort nye og uforudsigelige kræfter, der har øget risikoen for global økonomisk tilbagegang »betydeligt«. Ulande med lav vækst Udviklingslandene har allerede oplevet et markant fald i deres økonomiske vækst. Væksten ventes at falde til 2,9 pct. i 2001, hvilket kun er halvdelen af den økonomiske vækst på 5,5 pct., landene oplevede i 2000. Værst ramt er Latinamerika, Østasien og Afrika syd for Sahara. Nøglen er global handel Men Verdensbanken skønner, at udviklingslandene kan arbejde sig op på en vækst på 3,7 pct. i 2002, hvis det lykkes for industrilandene at vende udviklingen i positiv retning i løbet af det første halvår af 2002. Men skal udviklingslandenes økonomier for alvor på fremmarch, så er det de globale handelsstrukturer, man skal tage fat på. »Hvis handelshindringerne reduceres, så vil man både kunne nedbringe fattigdommen i verden og accelerere den økonomiske vækst på mellemlang sigt«, konkluderer Verdensbanken i sin rapport. Løfter folk ud af fattigdom Verdensbanken vurderer, at udviklingslandene ved at få adgang til øget handel meget vel kan øge den årlige økonomiske vækst med 0,5 pct. på lang sigt og i 2015 resultere i, at 300 millioner mennesker bliver løftet ud af fattigdommen i tillæg til de 600 millioner mennesker, der undslipper fattigdommen gennem normal økonomisk vækst. Verdensbanken skønner, at udviklingslandene vil vinde henved 1,5 billioner dollar (12,45 billioner kr.) i de første 10 år efter, at handelsliberaliseringerne er gennemført, mens industrilandene vil vinde henved 1,3 billioner dollar (10,79 billioner kr.). »Men for at det kan ske, må industrilandene være villige til at lægge såvel landbrug som tekstilindustri på forhandlingsbordet, for det er de produkter, som verdens fattige producerer«, siger en af Verdensbankens direktører Uri Dadush. Stor betydning Rapporten konstaterer overordnet set, at handel i dag har større betydning for verdensøkonomien »end nogensinde tidligere«. Men rapporten hæfter sig samtidig ved, at verdensøkonomien risikerer at lide under et fald i verdenshandlen, hvis industrilandene ikke reagerer på de lavere renter, eller hvis handlen forstyrres af uforudsigelige begivenheder som terrorhandlinger. En klods om benet »Terrorangrebene har sat en stor klods om benet på den globale økonomis i forvejen spruttende motor. Det, der gør situationen usædvanlig risikabel, er, at det er første gang siden 1982, at både USA, Japan og Europa er i tilbagegang samtidig«, siger Richard Newfarmer, der er en af rapportens forfattere. Det betyder, at væksten i den globale handel i 2001 har oplevet det værste tilbageslag i moderne tid og er faldet fra 13 pct. i 2000 til måske kun en pct. i 2001. »Udviklingslandene står ansigt til ansigt med et fald på 10 pct. i væksten for efterspørgsel på deres produkter, hvilket alvorligt vil underminere deres økonomiske vækst i 2001«, siger Newfarmer. Fire-punkts plan Rapporten anbefaler en firepunkts plan for »at genskabe den globale handelsstruktur for at fremme udvikling":