»I har nok mest lyst til bare at komme tilbage i jeres bil, vende om og se at komme væk herfra«, siger den tætte mand, der er kommet ud i indkørslen iført en kasket med Ku Klux Klans hvide svungne kors på rød baggrund. Ved husets hoveddør 15 meter bag ham sidder en gammel mand i kørestol omgivet af fem andre mænd og en kvinde. »Du må hellere lukke deres ører først«, råber den gamle mand, da han hører, at hans uvelkomne gæster er journalister fra Danmark og Los Angeles. Forbindelse til Ku Klux Klan Det er søndag aften, mindre end et døgn før manden i kørestolen, den 80-årige Edgar Ray Killen, skal for retten anklaget for mordene i 1964 på borgerrettighedsaktivisterne Michael Schwerner, Andrew Goodman og Ben Chaney. Tre år efter mordene blev syv mænd - alle med forbindelse til Ku Klux Klan - dømt for at have deltaget i en sammensværgelse for at berøve de tre dræbte deres forfatningssikrede rettigheder. Ingen afsonede mere end seks års fængsel. Rettergangsfejl Under retssagen dengang pegede flere vidner på Killen som lokal klanleder og manden, der planlagde mordene. Men Killen gik fri på grund af rettergangsfejl, da en enkelt nævning ikke mente sig i stand til at dømme en præst. Indtil nu er ingen blevet retsforfulgt direkte for mord i sagen, der i mellemtiden er blevet verdenskendt fra den ikke helt virkelighedstro hollywoodfilm 'Mississippi Burning'. I alle årene, der er gået, har Killen benægtet at have haft noget med både mordene og klanen at gøre. Men den cirka 40-årige mand i indkørslen afleverer uopfordret sit visitkort til de besøgende journalister. Han er J.J. Harper, Imperial Wizard, American White Knights of the Ku Klux Klan, Inc. Logo 14 timer senere ankommer Harper iført jakkesæt og et lille KKK-logo på en nål i reverset til retten i Philadelphia, få minutter inden Killen selv kører op foran domhuset i en hvid Marquis. En anden herre med samme nål i reverset lægger armen om Killens kræftsyge kone, mens Harper bliver hilst velkommen af sagens hovedperson og forsikrer ham om, at Killen altid bare kan ringe, hvis han har brug for hjælp. Killen giver hånd og virker til at være glad for at gense sin gæst fra aftenen før. Som svar på journalisternes spørgsmål om, hvorvidt han har tillid til retten, hæver Killen en knyttet næve i vejret. »En lodret løgn« Et øjeblik senere ankommer Killens forsvarer, James McIntyre. Han siger, at han intet kender til, at klanen skulle være til stede, og han forsikrer om, at hverken han eller hans klient er interesserede i, hvis de er der. Efter at have konfereret kortvarigt med Edgar Ray Killen inde i retsbygningen vender advokaten tilbage og informerer pressen om, at det er »en lodret løgn«, at der befinder sig klanmedlemmer i retten. Klanen er aktiv »Jeg ved ikke, hvem han er. Identificerede han sig selv som klanbroder? Det tror jeg ikke, han gjorde«, siger McIntyre. Da Politikens udsendte foran de rullende kameraer fremviser visitkortet fra aftenen før, får advokaten travlt med at komme tilbage til retten. »Jeg ved ikke, om det var ham, der var ved bilen eller ej«, siger McIntyre forfjamsket og forsvinder. Derrick Johnson, formand for den sorte borgerrettighedsorganisation NAACP i Mississippi, er ikke det mindste overrasket over Harpers tilstedeværelse. »Det viser tydeligt, at klanen stadig er aktiv i Mississippi. De er racister helt ind til marven, og sagen her er et vigtigt led i vores fortsatte kamp for at kunne leve et ordentligt liv. Ikke bare i Mississippi, men i hele USA«, siger Johnson, der har taget sin 10-årige søn med i retten »for at vise ham, at her i landet bliver man stillet til ansvar for sine handlinger. Også selv om det kan tage lidt tid«. Første retsdag gik med udvælgelsen af 12 nævninge. 250 potentielle nævninge var tilsagt, og hvis ikke det er nok, er der tilsagt yderligere 150 at vælge ud fra i dag. Ved retssagen i 1967 var samtlige nævninge hvide. Denne gang er der i hvert fald blandt kandidaterne også flere sorte. Selve retssagen ventes først at gå i gang onsdag eller torsdag, formentlig med flere tidligere dømte og frifundne blandt vidnerne.