Det er svært at finde europæisk opbakning til den seneste udmelding fra Israel om 3.000 nye hjem til bosættelser i Østjerusalem og på Vestbredden.
»Israel går solo denne gang og flekser musklerne. Men denne gang kan det få diplomatiske konsekvenser«, siger Leila Stockmarr, der er ph.d.-studerende med speciale i Israel/Palæstina-konflikten.
Hun hæfter sig blandt andet ved, at Frankrig, Storbritannien og Sverige har bebudet, at de vil trække deres ambassadører ud af Israel i protest. Rusland, Tyskland og Danmark har desuden kritiseret bosættelserne, som er ulovlige ifølge folkeretten.
LÆS OGSÅ Søvndal: Israels bosætterplan er ulovlig, trist og skadelig reaktion
»Mange europæiske stater havde jo stemt ja til at opgradere Palæstina til observatørstatus i FN, og så ville det også være underligt ikke at reagere, når Israel i den grad går ud med et offensiv, der underminerer en tostatsløsning«, siger hun.
Afstemning om Palæstinas status
Israels udmelding om at gå i gang med planerne om 3.000 nye bosættelser i blandt andet Østjerusalem faldt nemlig mindre end 24 timer efter en afstemning i FN's generalforsamling, hvor det med et stort flertal blev besluttet af opgradere Palæstinas status til at medlem af FN med observatørstatus.
Opgraderingen giver Palæstina de samme rettigheder som eksempelvis Vatikanstaten.
De fleste europæiske lande - også Danmark - stemte for opgraderingen, hvilket har chokeret mange israelere, siger Leila Stockmarr.
»I mange israelske medier bliver det fremlagt som om, at man har tabt Europa. Alene det, at Tyskland ikke stemte imod, men stemte blank, har været ret chokerende for den enkelte israeler. Jeg tror ikke, at hverken politikerne eller vælgerne havde regnet med, at de ville tabe Europa på den måde«.
Vestbredden - eller Judæa-Samaria
Når der udføres nye bosættelser, bliver de godkendt af de israelske myndigheder i en længere bureaukratisk proces, hvorefter de palæstinensere, der eventuelt bor i området, får en advarsel om, at deres hus vil blive revet ned.
Herefter rekrutterer myndighederne folk til at bo der. Cirka 80 procent er de såkaldte økonomiske bosættere, som flytter ind på grund af de økonomiske fordele ved de statsstøttede byggerier. Resten bor der af ideologiske årsager og mener, at Vestbredden er en del af Israel kaldet Judæa og Samaria.
Hvad kan Europa gøre, hvis landene ønsker at bremse de nye bosættelser?
»Her til morgen kan man se, at der for første gang bliver diskuteret handelsaktioner. Det europæiske marked er Israels største eksportmarked, og Israel er et af de lande uden for EU med de mest lukrative handelsaftaler med EU-landene. Hvis man piller ved det, så tror jeg, det ville gøre ondt. Og det har man ikke gjort før«.
Er det sandsynligt?
»Hvis du spurgte for en uge siden, havde jeg nok sagt nej, men nu, hvor jeg ser Frankrig nævner de her ting, så... Bare det, at man taler om det, er nyt. Spørgsmålet er så, om det har en afskrækkende effekt. På den korte bane tror jeg ikke, det har nogen effekt. I øjeblikket er der valgkamp i Israel, så vil ministerpræsident Benjamin Netanyahu næppe gå ud og vise svaghedstegn og vise, at han er lydhør over for eksterne krav«.
Kun USA kan få parterne til at forhandle
Hun understreger, at de europæiske lande ganske vist kan vise deres utilfredshed, men i forhold til at få genoptaget fredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina, er det kun USA, der har den nødvendige indflydelse til at få samlet parterne ved forhandlingsbordet.
De nye bosættelser er særligt ømtålelige, fordi der er tale om bosættelser i Østjerusalem, og Jerusalem er en af de største knaster i forhold til at finde en fredsaftale imellem de to parter.
Trodsig Netanyahu: Israel bygger videre på Vestbredden og i Østjerusalem»Hver måned mister flere og flere palæstinensere retten til at bo i Østjerusalem. Og hvis den proces fortsætter med samme hastighed, så går der ikke ret mange år, før der ikke er nogle palæstinensere tilbage i Jerusalem. Og så har de fuldstændig mistet adgangen til byen. Og så bliver det meget svært at se en fredelig løsning, fordi der overhovedet ikke er politisk klima fra palæstinensernes side til at opgive retten til Østjerusalem«.
Den hellige by
I Jerusalem ligger Tempelpladsen med grædemuren, som er det helligste sted i Jødedommen. Lige ved siden af ligger det tredjehelligste sted inden for islam, al-Aqsa-moskeen, der huser den sten, hvorfra profeten Muhammed steg til himmels.
Området, hvor de nye bosættelser skal ligge, kaldes E1. Det er et område, der forbinder Jerusalem med bosættelsen Ma'ale Adumim, der ligger på Vestbredden.
Ifølge Leila Stockmarr vil det, at bosættelser på Vestbredden bliver direkte forbundet med Jerusalem, yderligere normalisere livet i en bosættelse og integrere bosættelserne i Israel.
fortsæt med at læse
