En bevæbnet mand har åbnet ild i en landsby i Schweiz og dræbt tre mennesker og såret to yderligere. Det skriver flere internationale medier.
Angrebet fandt sted i aftes i landsbyen Daillon, der ligger i den sydlige del af alpelandet. Der blev slået alarm til politiet med meldingen om, at adskillige mennesker lå kvæstede på gaden.




























