Topløse aktivister til topmøde: Vi er fattige på grund af jer

Protest. Den ukrainske feministgruppe FEMEN protesterede ved den årlige World Economic Forum konference i Davos.
Protest. Den ukrainske feministgruppe FEMEN protesterede ved den årlige World Economic Forum konference i Davos.
Lyt til artiklen

Tre kvindelige, topløse aktivister fra aktivistgruppen Femen er blevet anholdt og løsladt igen i den schweiziske by Davos.

Anledningen til demonstrationen er, at organisationen World Economic Forum (WEF) afholdte deres årlige møde her.

LÆS ARTIKEL Til kamp - med brysterne først

På trods af temperaturer under frysepunktet smed de tre ukrainske kvinder trøjerne og kravlede op på et hegn, der skærmede de særligt inviterede ved den prestigefyldte konference, inden de blev hevet ned og arresteret.

Fattig på grund af jer
Trioen fra den ukrainske gruppe demonstrerede vanen tro med bare bryster og skilte med slogans som 'gangsterforsamling i Davos' og 'krise er skabt i Davos' løftet højt over hovedet, imens de råbte:

»Fattig på grund af jer. Fattig på grund af jer«.

Grunden til, at kvinderne havde valgt at tage til Schweiz for at demonstrere ved konferencen, hvor erhvervslivet og verdensledere var forsamlet til det 42. årlige WEF møde, var ifølge en af gruppens repræsentanter Inna Schewcenko at gøre opmærksom på den position verdens fattige befinder sig i.

Topløse kvinder angriber urobetjente før EM-finalen

»Vi er fattige på grund af disse rige mennesker, der nu sidder i bygningen«, sagde den topløse repræsentant ifølge nyhedsbureauet AP.

Men det var på samme tid også en mulighed for at fremhæve en af deres mærkesager om sexisme i en mandsdomineret verden.

»I denne bygning er der nu en masse mænd, men kun et par kvinder, på samme måde som i hver enkelt parlament og i hver kongres«.

Større fokus

Kvinderne fra FEMEN har ved flere lejligheder formået at tiltrække sig stor opmærksomhed. Blandt andet foran retten under den tidligere, ukrainske premier minister, Julia Timosjenkos, retssag og under demonstrationer for kvinders rettigheder i Mellemøsten.

40 vinterklædte demonstranter havde også valgt at demonstrere for at vise deres utilfredshed med WEF, men de tiltrak sig langt fra den samme opmærksomhed som de tre topløse kvinder.

LÆS OGSÅ Topløs kvinde gik til angreb på EM-trofæ

The World Economic Forum er ifølge sin hjemmeside en uafhængig, international organisation, der har til formål at forbedre verdenssituationen ved at inddrage ledere fra blandt andet erhvervslivet og politik i et forsøg på at forme globale-, regionale og industrielledagsordener.

Gry Koefoed

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her