Igennem 20 år havde Monica Bøsei taget imod unge AUF'ere med omsorg og varme som leder af lejrvirksomheden på Utøya.
Øen 10 kilometer nord for Oslo har en helt særlig plads i mange medlemmer af Arbeiderpartiets hjerter som samlingssted, når de politisk aktive tager på kurser og konferencer.
Og således også Monica Bøsei, der igennem sit virke på øen havde fået af status af 'lejrmutter' - eller »mor Utøya«, som den norske avis Dagbladet skriver.
Blandt de første døde
Den 45-årige mor til to var efter alt at dømme blandt de første, der måtte lade livet for Anders Behring Breitviks kugler.
Sammen med den ligeledes myrdede politibetjent, Trond Berntsen, gik hun fra hovedhuset på øen ned mod færgelejet, hvor Breitvik kort for inden var gået i land for at indlede sit bevæbnede amokløb.
Et sted mellem færgelejet og hovedhuset på øen blev både Monica Børsei og Trond Berntsen fundet dræbt.
LÆS ARTIKEL
Breivik dræbte politimand på UtøyaMonica Bøsei ægtemand, Jon, befandt sig ifølge Dagbladet lige i nærheden, da hun blev skudt. Ægtemanden slap fra skyderiet på Utøya i live.
Statsminister talte til Bøseis familie
Monica Bøsei var blandt de navne, statsminister Jens Stoltenberg nævnte i sin tale under mindehøjtideligheden i Drammen Kirke i Oslo søndag eftermiddag.
»Det er så uretfærdigt. I skal vide, at vi græder med jer«, sagde statsministeren til Monica Bøseis mand og to døtre, der var med i kirken.
Kronprinsesse Mette Marits stedbror blev dræbt på UtøyaEn anden af de fast tilknyttede på Utøya, lejrkokken Peter Dyredal Nielsen, havde ligeledes massemorderen helt tæt på sig denne rædselsfredag på Utøya.
Han havde søgt tilflugt i storkøkkenets to grader varme kølerum, da Anders Behring Breivik gik lige forbi og skød løs på folk i køkkenet.
»Jeg stod og ventede på at dø. Kroppen går ind i overlevelsesmodus. Hvis han var kommet, ville jeg ikke være her nu«, siger Peter Dyredal Nielsen til norske Dagbladet.
Kok vender tilbage
Den 29-årige lejrkok befandt sig i mere end en time i det kolde opbevaringsrum, klemt inde mellem madvarer og et kærestepar, der havde søgt tilflugt.
Han fortæller, hvordan de måtte lade vandet i kartoffelmosen af frygt for at lave for meget støj.
»Vi tænkte på at tisse i en flaske, men det ville larme alt for meget«, forklarer kokken, der forsikrer om, at han vil fortsætte med at lave mad til de mange gæstende på Utøya i fremtiden.
fortsæt med at læse
