Nordkoreas atomprøvesprængninger i 2006 og 2009 endte med forhandlinger, og det vil det også gøre denne gang.
»Muligvis bliver forhandlingerne ikke officielle, men parterne vil mødes, fordi situationen er uholdbar. Ikke mindst fordi det foregår i den del af verden, hvor de øvrige lande er lokomotiver i økonomisk udvikling: Sydkorea, Japan og Kina«.
Det siger Nordkorea-ekspert Geir Helgesen, der er leder af Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ Nordkorea bekræfter atomprøvesprængning
Tidlig i morges dansk tid bekræftede nordkoreanerne, at regimet har gennemført en underjordisk atomprøvesprængning.
»Atomprøvesprængningen blev udført som en del af foranstaltningerne til at beskytte den nationale sikkerhed og suverænitet mod USA' hensynsløse fjendtlighed«, lyder det fra styret i hovedstaden Pyongyang.
Geir Helgesen mener, at atomprøvesprængningen har været planlagt over længere tid og viser, at Nordkorea agter at forblive en atommagt og ad den vej forsøge at nå forhandlingsbordet.
»Det ender, som det altid ender. Der kommer en ny fordømmelse, som både Danmark og andre lande skriver under på. Også de lande som har udviklet atomvåben i dølgsmål som Pakistan, Indien og Israel«, siger han.
Ikke sundt at være isoleret
Derefter vil Nordkorea lave en modfordømmelse.
»De er verdensmestre i kampretorik, og så vil der i de næste måneder komme forhandlinger, fordi det er uholdbart, at 23 millioner mennesker, lige så mange som vi er i de nordiske lande tilsammen, skal holdes i reservat«, siger Geir Helgesen.
LÆS OGSÅ Obama: Nordkoreas atomprøvesprængning truer USA
De nordkoreanske ledere har valgt isolationen, men omverdenen svarer på isolationen ved at lave yderligere isolation og stramme sanktionerne.
»Isolation er en tosset logik. Det er faktisk kun i fortsat isolation, at Nordkorea kan være Nordkorea på den måde, de nu har været de sidste mange år«, siger Geir Helgesen.
Han mener, at en åbning som omverdenen må være med til, selvfølgelig vil påvirke Nordkorea i retning af, at de bliver bedre til at håndtere det at være medlem af et verdenssamfund.
»De er simpelthen uden for det hele. Det er ikke sundt, specielt ikke for dem«, siger han.
ritzau
fortsæt med at læse
