Der er pigtråd øverst på hegnet rundt om Zaatari-lejren i Jordan. Væbnede vagter ved porten. Kampvogne ved indfaldsvejene.
Inde bag hegnet bor op imod 100.000 syriske flygtninge, primært børnefamilier, som har krydset grænsen for at komme væk fra krigen i Syrien. De står i kø til alting, hvad enten det er for at få mad, tæpper eller medicin. De bor mange mennesker sammen i hvert telt. Og selv om de ikke er forbrydere, må de kun forlade lejren, hvis de kan betale kaution.
Jeg ligger vågen om natten for at finde ud af, hvordan vi skal finde sygesikring til yderligere 300.000 mennesker.
»Vi er godt klar over, at forholdene er forfærdelige. Ingen ønsker at bo i telt, ingen ønsker at stå i kø for hver eneste lille detalje af hverdagslivet. Men de er der, fordi de er på flugt fra en stor trussel mod deres liv. De forsøger at flygte fra ødelæggelserne af deres landsbyer og deres hjem«, siger den spanske europaparlamentariker Juan Fernando Lopez Aguilar.
Intet sted kan man bevæge sig frit
Sammen med tre andre europæiske parlamentarikere - dog ingen danskere - har han besøgt såvel Zaatari-lejren som grænseovergangen til Syrien samt holdt møde med den jordanske indenrigsminister og udenrigsminister.
Juan Lopez Aguilar er også formand for parlamentets borgerrettighedsudvalg, og politiken.dk fanger ham lige før, han boarder sit fly hjem fra Jordan.
SE BILLEDER
Og han har - næsten - ikke andet end ros tilovers for Jordan og landets håndtering af flygtningestrømmen fra nabolandet, som særligt i de seneste par måneder er eksploderet. Det gælder også det system, som påbyder flygtningene, at de kun kan forlade lejren, hvis der betales kaution for dem først.
»Det er ikke den europæiske delegations opgave at komme udefra og kritisere det system, som Jordan bruger til at administrere den strøm af flygtninge, der kommer fra en konflikt, som påvirker regionen dramatisk. I intet land i verden har folk lov til at bevæge sig frit, når de kommer fra et andet land. I alle lande har man et system, der skal kontrollere situationen«, siger han.
»Når det er sagt synes jeg, det er bekymrende, at det handler om et stille en kaution - at det handler om penge. At penge giver retten til at bevæge sig frit, efter at du er blevet indlemmet i en specifik lejr. Det er afgjort en bekymring, men det er ikke noget, vi kan gå ind i, når vi kommer udefra, uden at vi også tager hensyn til den indsats, der foreligger fra de jordanske myndigheders side«, siger Juan Lopez Aguilar.
Bange familier og sårede oprørssoldater flygter side om sideDelegationen opfordrer efterfølgende EU og det internationale samfund som sådan til at øge støtten til Jordan, som sammen med Libanon er det land, der har modtaget det største antal syriske flygtninge.
»Latterligt lille« støtte
Lejren Zaatari ligger i ørkenen kun tyve kilometer fra grænsen til Syrien og huser de mange tusinde flygtninge, der ikke kan indlogeres hos private værter i Jordan. Den administreres af den jordanske ngo JHCO samt af FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.
Koordinator for UNHCR i Jordan, Andrew Harper, er helt enig med EU-delegationen i, at man bør rose de jordanske myndigheder.
Abdallah og hans familie så deres bombede hjem i Syrien på tvHan understreger, at Jordan allerede har modtaget op imod 350.000 flygtninge, og at flere kommer til hver eneste nat.
»Vores hovedbekymring er, at de flygtninge, der krydser grænsen, får de mest nødvendige behov dækket. Så er det op til det internationale samfund at beslutte, hvor meget man vil hjælpe med at lette byrden for Jordan. Lige i øjeblikket er støtten fra det internationale samfund latterligt lille«.
Støtter UNHCR systemet med, at almindelige syriske børnefamilier bor bag pigtråd og skal betale penge for at slippe ud?
»Jeg støtter, at folk har ret til at krydse grænsen. Jeg støtter, at mellem 2.000 og 3.000 mennesker får lov til at krydse grænsen hver nat. Jeg støtter, at tusinder af flygtninge allerede bor integreret i det jordanske samfund. Jeg støtter, at de har adgang til uddannelse og lægehjælp, og at der ikke er nogle større problemer med at sende folk tilbage, hvis de ønsker det«, svarer Andrew Harper.
Ligger vågen om natten
Både han og Juan Lopez Aguilar understreger, at det internationale samfund ikke gør nok for at hjælpe Jordan med at bære de udgifter, som flygtningestrømmen forårsager. Udgifter, som kun vil stige.
»Min største bekymring er, hvor mange flere mennesker, der kommer. Vi formoder, at der kommer yderligere 300.000 inden udgangen af juni. Og jeg ligger vågen om natten for at finde ud af, hvordan vi skal finde sygesikring til yderligere 300.000 mennesker. På den måde er Zaatari lige nu på et niveau, som vi ikke kan bibeholde«, siger han.
Og gentager:
»300.000 flere inden udgangen af juni«.
Det lyder som en umulig opgave?
»Folk ville også have sagt, at det var umuligt, at Jordan kunne huse 350.000 flygtninge. Og det er lykkedes indtil videre«.
Millioner er på flugt internt
UNHCR's egne tal på kommissariatets hjemmeside angiver antallet af syriske flygtninge i Jordan til 250.000, men såvel jordanske medier som Andrew Harper taler i stedet om op imod 350.000 mennesker.
LÆS OGSÅ Amina blev født som syrisk flygtning midt i en snestorm
I alt er over 800.000 syrere ifølge UNHCR flygtet ud af landet. FN-organisationen estimerer, at 2.5 millioner syrere er på flugt internt i landet.




























