Politiken var inviteret til Rwanda af Danmarks Indsamling 2013.Ndijean klør sig i håret med sine sorte negle og kigger flov rundt i det lille lerhus. Hjernecellerne arbejder på højtryk. Han trækker lidt på smilebåndet og bliver så alvorlig igen. »Øhm ... Nej, jeg kan ikke lige huske, hvad børnene hedder. Du må spørge min kone«, siger han og bliver om muligt endnu mindre end de 140 centimeter, han er gjort af. Han griner nervøst og blotter de fire gule tænder, han har tilbage i overmunden. Sjælden race Den 42-årige mand tilhører en sjælden race. Han er en af Rwandas 35.000 pygmæer – »chefen i Byumba«, som han selv siger med selvtillid i stemmen. I nabolandet Congo går der historier om, at hans pygmæfæller er blevet spist, jaget og tillagt overnaturlige evner.
Og rapporter fra den Øst- og Centralafrikanske Forening for Indfødtes Rettigheder viser, at pygmæerne fortsat bliver regnet som dyr, holdt som slaver, udsat for seksuelle overgreb og trådt på. I Rwanda er Ndjiean og pygmæerne i undertal. De udgør knap én procent af Rwandas befolkning og er i fare for helt at uddø, vurderer ekspert. »De er forment adgang til skoven, hvor de har boet i århundreder, og i det moderne samfund arbejder man ikke på at få dem passet ind. Det skaber konflikter«, siger Holger Bernt Hansen, som er professor og tidligere leder af Center for Afrikastudier på Københavns Universitet. Ndijean er aldrig forsøgt dræbt eller spist, men han er blevet spyttet på, udstødt og kastet ud i ekstrem fattigdom. Pygmæen er giftig Luften inde i Ndijeans mudderhytte får halsen til at snøre sig sammen, og stanken er skarp. Der er ingenting inde i mørket. Jordgulvet er blødt og bulet, og murstensvæggene er ved at krakelere. »Hver nat er vi nødt til at gå ud og stjæle skrald for at have noget at sove på«, siger Ndijean og peger på en gul plastikpose. Han bor dér, på bakkeskråningen i det nordlige Rwanda, med sin smukke kone og deres fire børn. Deres navne kan han ikke huske, for det vigtigste er, at de udfører deres pligter og klarer sig. Sådan er han selv blevet opdraget.
