Den afghanske regering kræver, at specialstyrker fra USA trækkes tilbage fra provinserne Wardak og Logar inden for to uger, fordi de amerikanske soldater angiveligt skulle have givet næring til »usikkerhed og ustabilitet« i de to urohærgede områder nær hovedstaden Kabul.
»Ved et møde i det nationale sikkerhedsråd i dag har den afghanske præsident, Hamid Karzai, givet forsvarsministeriet ordre til at få de amerikanske specialstyrker ud af Wardak og ud af Logar inden for to uger«, siger præsidentens talsmand, Aimal Faizi.




























