Kineser nummer 1.300.000.001 blev en dreng. Han kom til verden på et hospital i Kinas hovedstad Beijing torsdag klokken 12.02 lokal tid, men nyheden om den lille jubilæums-kineser var ikke udpræget glædelig for de statslige familieplanlæggere, skriver Ritzau. »1,3 milliard er et enormt tal. Det vil lægge stort pres på økonomien, samfundet, ressourcerne og miljøet«, sagde vicedirektør i Den Nationale Befolknings- og Familieplanlægningskommission, Wang Guoqiang, ifølge avisen China Daily. Myndighederne er bekymrede for, hvordan de skal skaffe arbejde til de mange indbyggere, og hvordan de små årgange fremover skal tage sig af en stor gruppe af ældre. Mange børn skulle gøre Kina stærkt Kinas befolkning eksploderede, efter at Kommunistpartiets nu afdøde formand, Mao Zedong, i 1950'erne opfordrede folket til at mangfoldiggøre sig for at gøre landet stærkt. Resultatet blev, at befolkningstallet er mere end fordoblet inden for de seneste 50 år, og en femtedel af Jordens befolkning lever nu i Kina. I 1981 slog Kina bremserne i og forsøgte at begrænse befolkningseksplosionen med en stram et-barns politik. Familier kunne tegne kontrakt på kun at få et enkelt barn og fik derved særlige økonomiske fordele og ekstra muligheder for barnet. Samtidigt var der kvoter for hvor mange børn der samlet måtte fødes inden for et distrikt. Loven blev revideret i 2002. Målet er fortsat ét barn pr. familie, men nu kan kinesiske forældre søge om tilladelse til at få mere end et barn. Hvis de venter med at få børn, kan de dog få længere ferier, længere barselsorlov og andre sociale goder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























