De kalder dem ’børnehøstere’, de mellemmænd, der i Etiopien går fra dør til dør og opfordrer fattige familier til at bortadoptere deres børn til familier i rige lande. Og sådan nogle benyttede børnehjemmet Enat Alem sig af for at skaffe børn, der senere blev formidlet gennem det danske adoptionsbureau DanAdopt. Det viser DR’s Søndagsavisen i aften i en ny reportage fra Etiopien, hvor DR blandt andet har mødt Gimma Kebele, som fortæller, hvordan han opsøgte byens fattigste familier for at »høste« børn til Enat Alem. På den måde skaffede han sig selv en bonus for hvert barn, han skaffede. »Jeg har været involveret i adoptionen af 145 børn. Jeg har tal på det«, siger Gimma Kebele.
Mange penge til mellemmanden
De fattige familier fandt han blandt andet frem til, fordi han kendte en kvinde, der arbejdede inde på kommunen, hvor folk af og til kom for at bede om hjælp. Hun tippede ham, hvorefter han opsøgte familierne.
Ifølge en lokal embedsmand udløste hvert barn en bonus på cirka 75-110 kroner fra børnehjemmet til mellemmanden. I Etiopien er det ganske mange penge, i dette tilfælde kom det ifølge DR’s oplysninger oven i Gimma Kebeles faste månedsløn på cirka 150 kroner som nattevagt på børnehjemmet .
Over for Politiken fortæller en mor fra byen, Senait, hvordan mellemmanden, som hun kalder en »mægler«, styrede hende igennem hele processen fra start til slut og forsøgte at undgå, at nogen blandede sig for at bremse adoptionen:
»Min mægler sagde til mig, jeg ikke skulle græde, når jeg kom for dommeren i retten. Jeg sagde: Hvorfor ikke? Det er mit barn, jeg kan ikke lade være med at græde. Mæglerne sagde også, jeg skulle lyve mit barn yngre og ikke tale med andre om det eller lade nogen fra min familie eller omgangskreds blande sig i sagen«, fortæller hun.
En ny situation
Oplysningerne om, at mellemmændene tjente penge på at finde børn, er ikke med i den undersøgelse, som fredag fik socialminister Karen Hækkerup til at indføre øjeblikkeligt stop for DanAdopts formidling af børn fra Etiopien.
Ifølge den internationale Haagerkonvention, som Danmark har tilsluttet sig, er det strengt forbudt, at mellemmænd tjener penge på bortadoption.
Steen Andersen, som er direktør i Unicef Danmark, er rystet over de nye oplysninger:
»Jeg vil sige, at der foreligger en ny situation. Det er rystende, at der sker lige præcis det, som man ikke må, at børn bliver gjort til en handelsvare. Hvorfor skulle et børnehjem ellers betale penge for børnene«, spørger han.
Hækkerup standser omstridte adoptioner fra Etiopien Nu føler Steen Andersen både med børnene og med deres danske adoptivforældre. »Hvor er det synd for de danske forældre, der må sidde tilbage med en usikker fornemmelse, hvis de har fået at vide, at barnet er afgivet frivilligt til adoption, og sidder og ser en sådan udsendelse, hvor manden siger, at de lokkede og tjente penge på det«, siger han. I alt har Enat Alem leveret 118 etiopiske børn til danske familier. Hvordan kan man rette op på det, hvis nogle af dem uretmæssigt er blevet taget fra deres biologiske familie? »Det er meget svært at male med den brede pensel. Man må se på det enkelte barns vilkår, og man kan håbe, at nogle af dem har fået et godt liv her. Men adoption skal være for børn, der er ægte forældreløse, og det lader de ikke til at være i det her tilfælde«, siger Steen Andersen. Udgangspunktet skal være FN’s Børnekonvention, som giver børn ret til at blive hørt i alle forhold og ret til egen familie, understreger han. Det skal derfor afdækkes, om barnet ønsker at genoptage en direkte kontakt til familien eller ligefrem rejse tilbage. »Hvis det er barnets klare ønske, bør man selvfølgelig se på, om det kan lade sig gøre. Ikke mindst med de nye oplysninger bør man øge presset for, at vi får en afgørelse på det her og får hvert enkelt barns interesser undersøgt«, mener Steen Andersen. »Chokerende og uacceptabelt«
