»Jeg tror ikke, at Tjetjenien er særlig relevant. Det er ikke det, der er det drivende. Det er i stedet ideologien omkring al-Qaeda og inspirationen fra al-Qaeda«.
Sådan lyder vurderingen fra den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp efter pågribelsen af en amerikansk-tjetjensk teenager, der sammen med sin storebror menes at stå bombeterroren ved Bostons maratonløb og flere efterfølgende skyderier.
De troede måske, at de ikke ville blive fanget, men at de kunne fortsætte.
Han venter, at begivenhederne i Boston vil få efterretningstjenester verden over til at være mere opmærksomme på, hvad der foregår i Centralasien og de mennesker, som kommer fra det område.
LÆS OGSÅ Terrormistænktes mor: USA stod selv bag 11. september
»De kommer til at følge de her lande på en helt anden måde end hidtil. Det er et voksende urocentrum, som internationaliseres«, venter Ranstorp.
Han tilføjer, at terrorstrømningerne i dag er meget opdelte, så der er risikoområder i lande som Somalia og Syrien ved siden af de gammelkendte centre for terrorisme i og omkring for eksempel Afghanistan.
»Det er mere fragmenteret end nogensinde«, konstaterer terrorforskeren over for politiken.dk.
Storebror var anfører
Sagen fra Bosten viser et billede af en storebror, der tilsyneladende har trukket sin lillebror med ind i angrebet.
»Det er storebroderen, der har været drivkraften. Det er ham, der kan have koblinger til ekstremister, ham, som FBI har interesseret sig for«, forklarer forskeren.
Hårdt såret: Mistænkt bombemand blev fundet blødende i båd»Han er interesseret i al Qaeda-verdenen, i den ideologi. Der er ingen tegn på, at lillebroderen gjorde det. De seneste tre år har han ændret sin adfærd drastisk med langt skæg og ægteskab med en tildækket kvinde. Lillebroderen er trukket med. Han har været letpåvirkelig«, mener Ranstorp.
Familie fik problemer
De to brødre og deres familie kom til USA for over ti år siden og klarede sig tilsyneladende til at begynde med ganske godt. Men et eller andet er gået galt for den tjetjenske familie.
»Hele familien er desintegreret. Moderen blev taget for butikstyveri. Storebroderens boksekarriere kom aldrig rigtigt i gang, så han havde ingen penge. Det går nedad i en spiral for familien. En masse små sager gør, at den endte i frit fald«, siger den svenske terrorforsker.
»Samtidig blev storebror vældigt religiøs og begyndte at følge ekstremistiske hadprædikanter«, tilføjer han.
Udlandsrejse skal undersøges
Ranstorp hæfter sig blandt andet ved, at den ældste af brødrene sidste år opholdt sig et halvt års tid i Rusland.
Hvad han lavede der og hvem han var i kontakt med er ikke klarlagt. Men oplysningerne kan være afgørende for opklaringen af, hvordan han tilsyneladende endte med at gennemføre terrorangreb i Boston.
Det kan meget vel vise sig, at han simpelt hen er blevet trukket ind i et ekstremistmiljø, hvor han er blevet inspireret til at gennemføre bombedrabene uden at have haft nogle bagmænd, der har beordret ham til at begå terror.
Ifølge Ranstorp kan de to brødre have troet, at de kunne detonere bomberne og slippe uopdaget fra ugerningen.
LÆS ARTIKEL
Obama efter anholdelse: Fik bombemændene hjælp?Det begrunder han med, at de to tilsyneladende ikke - sådan som det er sket ved tidligere terroraktioner - har offentliggjort noget manifest eller nogen andre propagandaskrifter i forbindelse med angrebet.
»De var ikke forberedte på samme måde som den svenske selvmordsbomber, der sendte lydfiler og lignende før aktionen«, forklarer terrorforskeren med henvisning til den svensk-iraker, Taimour Abdulwahab, der i december 2010 sprængte et bombebælte med rørbomber ved en gågade i Stockholms julehandel.
LÆS MERE
Hustru lagde terrortestamente på Youtube»De troede måske, at de ikke ville blive fanget, men at de kunne fortsætte«, siger Magnus Ranstorp om de to tjetjenske brødre i Boston.
FBI's overvågning bør kulegraves
Han venter, at Bostonbomberne også vil få følger for FBI's indsats mod potentielle terrorister. Storebroderen havde været afhørt, fordi et andet lands efterretningstjeneste havde advaret amerikanerne om, at han kunne være en risiko.
LÆS MERE Boston-bomber: FBI havde storebror på radaren
Alligevel lykkedes det ham at skjule sin overbevisning og tilsyneladende også sin interesse for terrorpropaganda på internettet. Og FBI fulgte muligvis slet ikke op på sporene.
»Det virker ikke, som om de har gjort det«, siger den svenske forsker.
fortsæt med at læse

























