Når en 19-årige amerikansk-tjetjensk mand kommer til bevidsthed på Beth Israel-sygehuset i Boston, så står afhøringseksperter klar til at udspørge ham om hans rolle i terrorangrebet mod byens maratonløb.
De vil ikke forinden oplyse ham om hans rettigheder som anholdt, sådan som amerikansk retspleje ellers tilsiger.
Myndighederne gør brug af en undtagelsesbestemmelse, der muliggør afhøring uden oplæsning af de såkaldte Miranda-rettigheder. Og det er ikke i orden, advarer borgerretsorganisationen American Civil Liberties Union (ACLU).
LÆS OGSÅ Bostons Politi: Overvågningsfoto tvang terrorbrødre ud af deres skjul
»Undtagelser med henvisning til den offentlige sikkerhed skal fortolkes snævert. De gælder udelukkende, når der er en fortsat risiko for den offentlige sikkerhed. Vi må ikke fravige vort gennemprøvede retspraksis, selv ikke i de mest vanskelige tider. At nægte rettighederne vil blot gøre det sværere at opnå en retfærdig dom«, meddeler ACLU's direktør Anthony Romero.
Republikanere: Han er 'fjendtlig kombattant'
Hans synspunkter imødegås af konservative politikere, der vil have den mistænkte behandlet som en såkaldt »fjendtlig kombattant«, der kan tilbageholdes uden tidsbegrænsning og uden de rettigheder, der sædvanligvis gælder sigtede.
LÆS MERE
Såret i halsen: Bombemistænkt kan ikke tale»De mistænkte gerningsmænd for disse angreb var ikke almindelige kriminelle, der forsøgte at profitere på forbrydelser, men terrorister, der forsøgte at kvæste, såre og dræbe uskyldige amerikanere. Vi står fortsat over for trusler fra yderligtgående islamister i små grupper og store grupper verden over. De har som deres primære mål at dræbe så mange amerikanere som muligt«, lyder begrundelsen fra senator Lindsey Graham.
Beskyttes af statsborgerskab
Kravet bakkes op af blandt andre den tidligere republikanske præsidentkandidat John McCain og to andre fremtrædende republikanere.
DOKUMENTATIONLæs senatorernes krav om behandlingen af den terrorsigtede ( eksternt link - på engelsk)
Deres krav bliver dog vanskeligt at håndtere: Den anholdte 19-årige mand har fået amerikansk statsborgerskab. Det udelukker, at hans sag håndteres uden om det normale strafferetsvæsen.
Skal afhøres af eksperter
Spørgsmålet er også, hvornår det bliver relevant at oplyse den terrormistænkte om sine rettigheder som sigtet.
Manden blev ramt af skud i benet og i nakken under anholdelsesaktionen og kan endnu ikke tale.
Hans tilstand er ifølge lægerne på Beth Israel-sygehuset i Boston kritisk.
Uden for hans sengestue venter et hold afhøringseksperter, der ifølge Washington Post er hentet fra CIA, FBI og fra det amerikanske forsvar.
Rusland advarede FBI om bombemistænkt i 2011Spørgsmålet er også, hvordan den 19-årige i givet fald skal retsforfølges og hvilken straf, myndighederne vil kræve ham idømt.
Dødsstraf kan komme på tale
Manden risikerer dødsstraf, hvis han stilles for en føderal domstol, hvor en terrorbombe som dem, der blev anvendt under angrebet i Boston, kan sende ham for bødlen.
Ender han i stedet for en domstol i delstaten, så kan han ikke kræves dømt til døden. Massachusetts tillader ifølge nettidsskriftet Politico ikke dødsstraf.
Delstatens chefanklager Carmen Ortiz har ikke over for Politico afsløret, om sagen skal for en lokal ret eller overdrages til en føderal domstol.
Rettigheds-oplæsning er obligatorisk
Miranda-reglerne i den amerikanske retspleje er ifølge Boston Globe et resultat af en højesteretsdom fra 1966, der slog fast, at hvis anklagemyndigheden ønsker at benytte en sigtets udtalelser under en følgende retssag, så skal politiet forinden have orienteret vedkommende om hans eller hendes rettigheder.
Senere har en anden kendelse dog tilladt anklagere at anvende udtalelser, der er gjort før 'Miranda-oplæsningen', hvis den handler om umiddelbare trusler mod den offentlige sikkerhed.
Oplæsningen indebærer, at anholdte advares om, at de har ret til at undlade at udtale sig og at eventuelle udtalelser kan blive brugt mod ham i domstolene.
Beder den 19-årige af egen drift om en advokat, så skal afhørerne indstille deres udspørgen - undtagelsesregler eller ej.
Baggrunden for terrorangreb skal findes
Under alle omstændigheder er et spørgsmål vigtigt for amerikanerne at finde svaret på: Arbejdede de to tjetjenske brødre på egen hånd eller var de sendt i byen af en eller anden terrorbagmand?
Det er et af de elementer, efterforskerne af duoens bersærkergang i Boston nu skal forsøge at opklare.
fortsæt med at læse
