Mindst 26 elefanter er blevet dræbt, efter at en gruppe krybskytter i mandags trængte ind i Dzanga-Ndoki Nationalparken i Den Centralafrikanske Republik. Det oplyser Verdensnaturfonden (WWF).
»Vi har netop modtaget nyheden om, at mindst 26 elefanter er blevet dræbt af krybskytterne. Det er totalt nedslående nyheder«, siger WWF Danmarks generalsekretær, Gitte Seeberg, i en pressemeddelelse.




























