Midt i den stadige strøm af dystre meldinger og røde tal fra eurozonen, kan EU's økonomikommissær, den normalt så alvorstunge Olli Rehn, i dag for en gangs skyld kippe med flaget.
Letland har efter hans og kommissionens bedste overbevisning kæmpet sig så effektivt ud af sin økonomiske krise, at landet opfylder alle kriterier for at komme med i euroen.




























