Militæret trænger ind i egyptisk stats-tv's bygning

Modstand. Demonstranter, der er utilfredse med Mohammed Morsi, viser deres vrede i Kairo.
Modstand. Demonstranter, der er utilfredse med Mohammed Morsi, viser deres vrede i Kairo.
Lyt til artiklen

Det egyptiske militær er rykket ind i bygningerne hos egyptisk stats-tv.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge nyhedbureauet holder officererne øje med nyhedproduktionen frem mod den deadline, som militæret har givet præsident Mohamed Morsi. Ved deadline, som angiveligt ligger klokken 16.30 dansk tid, vil militæret overtage styret i Egypten.

Om lidt udløber tidsfristen: Egyptens hærleder mødes med oppositionsleder

Militæret har vendt sig mod mod den demokratisk valgte præsident, fordi han, siden han blev valgt for et år siden, har ført en meget streng politisk linje, der ikke har søgt kompromiser med politiske mindretalspartier.

Derfor kræver de, at han går af som præsident, og at der udskrives valg på ny. Selv siger han, at han er valgt af flertallet og derfor har ret til at lede ud fra deres mandat.

Forstå konflikten på fem minutter: Derfor gør egypterne oprør

Efter at militæret har gjort opmærksom på, at de vil vælte Mohamed Morsi, har der været protester rund om i Egypten fra demonstranter, som er utilfredse med præsidenten.

Blandt andet er Tahrirpladsen, der også var centrum for demonstrationerne mod Egyptens tidligere dikatator Hosni Mubarak, fyldt med demonstranter, der kræver, at Morsi træder tilbage.

Emil Bergløv

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her