Situationen i Egypten udvikler sig dramatisk i disse dage. Præsident Morsis modstandere og tilhængere kæmper i gaderne, og militæret truer med at tage magten i landet i dag
Men hvorfor er modstanden mod præsidenten, der blev demokratisk valgt sidste år, eksploderet?
Politiken.dk har bedt mellemøstekspert Rasmus Alenius Boserup, der forsker i arabiske forhold ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), om at give sine bud på de centrale konflikter:
LÆS OGSÅ Militærets tidsfrist nærmer sig: Banker skal lukke tidligt
Upopulær forfatning vendte stemningen
Den folkelige modstand mod Mohamed Morsi startede for alvor i efteråret i forbindelse med den nye forfatning, som han ifølge kritikerne kuppede igennem.
Den blev blandt andet kritiseret for at være islamistisk, og flere havde i protest forladt udvalget, der skulle forberede den nye forfatning. Samtidig udstedte Mohamed Morsi et dekret, der gav ham mere magt og stækkede domstolene.
»Forfatningen blev et vendepunkt. Morsi gjorde noget, som aldrig er sket før, fordi han ville stå over domstolene. Det gjorde, at alle, der lå på vippen om ham, nu vendte sig imod ham. Han gik fra at være Person of the Year i TIME til at være 'persona non grata' både internationalt og nationalt. Siden da har oppositionen haft vind i sejlene«, siger Rasmus Alenius Boserup.
Morsi har kørt et hårdt flertalsstyre
Mohamed Morsi og Det Muslimske Broderskab fik flertal ved Egyptens første frie valg i 2012. Men siden har præsidenten brugt sit flertal hårdt, og dermed skubbet alle andre grupper fra sig.
»Morsi har været en elendig leder, og det er hovedsageligt han og broderskabets ansvar, at de ikke kan gøre oppositionen rolig. De har kørt et skarpt flertalsstyre og har sagt: 'Vi har et flertal i befolkningen og bestemmer. Så kan I andre rende og hoppe'. Dermed fik de marginaliseret samtlige mulige samarbejdspartnere«, siger Rasmus Alenius Boserup fra DIIS.
Uroligheder i Egypten presser oliepriserne i vejretSplittet politisk landskab
Man kan sige, at der nu er opstået en 'anti Morsi-koalition', der består af alt fra tidligere Mubarak-folk, liberale, socialister til fodboldultras.
I november blev der dannet en alliance, 'The National Front for Salvation of the Revolution', der arbejder på at vælte Morsi og fører an i de aktuelle protester. Alliancen består af en række personer og grupper med blandt andre Mubaraks tidligere udenrigsminister og en præsidentkandidat fra sidste valg.
Alliancen har også kontakt til netværket Tamarod - arabisk for oprør - der også arrangere flere af demonstrationerne.
»Oppositionen har i det sidste halve år gennem gaden, medier og domstole arbejdet på at fremprovokere en situation, hvor militæret blev nødsaget til at gribe ind«, siger Rasmus Alenius Boserup.
Sociale problemer bliver ikke løst
Der er problemer med sikkerheden, fødevarer, løn og job i Egypten. I 2011 levede 40 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen, og der rapporteres om, at det går i den forkerte retning.
Tilsyneladende har dele af befolkningen mistet tilliden til, at Morsi kan løse problemerne.
»I det sidste halve år har der været en stemning af, at systemet ikke forsøger at løse problemerne. Det fremstår uholdbart på politisk plan. Når folk råber på sikkerhed, brød, investeringer og turister, er det politik. Det er frustrationer over, at der ikke kommer en løsning«, siger Rasmus Alenius Boserup.
Egyptens militær truer præsidenten: Skab ro, eller vi griber ind i dagMilitæret blander sig stadig i politik
Da diktatoren Hosni Mubarak i 2011 måtte give magten fra sig, håbede mange, at militæret ville slippe grebet om Egypten.
Men i praksis har militæret stadig stor indflydelse og truer nu Morsi og Det Muslimske Broderskab med at tage magten igen.
Militærets rolle betyder, at de politiske grupper ikke forsøger at finde forlig med hinanden, men har kæmpet om at vinde militærets gunst.
»Alle ved, at militæret altid har blandet sig i politik. Det er en stor grad af ironi i, at militæret nu griber ind, fordi alle har ageret ud fra, at de ville gøre det. Det er ret tragisk. Morsis store succes indtil for nylig var, at han fik militæret til at acceptere, at han skulle lede landet. Men det kan han ikke længere. På den anden side har oppositionen hårdnakket ageret ud fra, at der skulle en indgriben til«, siger Rasmus Alenius Boserup.
LÆS OGSÅ Egyptens militær truer præsidenten: Skab ro, eller vi griber ind i dag
fortsæt med at læse
