Sikkerhedsstyrker fra den egyptiske hær for alt for voldsomt frem over for tilhængere af den afsatte præsident, Mohammed Morsi, under blodbadet forleden, hvor mindst 51 Morsi-støtter blev dræbt foran den kaserne, hvor ex-præsidenten tilbageholdes.
Det konkluderer organisationen Amnesty International, der advarer om, at situationen i Egypten er »opskriften på en katastrofe«, hvis der ikke bliver grebet ind over for militærets overdrevne brug af magt mod befolkningen. Hæren og indenrigsministeriet har sagt, at blodsudgydelsen skete, fordi en gruppe demonstranter angreb den kaserne, hvor Morsi er i husarrest.




























