Togkatastrofen i Frankrig: »Jeg rystede som et barn«

ULYKKE. Syv har mistet livet og adskillelige er blevet såret i forbindelse med den voldsomme togulykke, som fandt sted nær Paris i går.
ULYKKE. Syv har mistet livet og adskillelige er blevet såret i forbindelse med den voldsomme togulykke, som fandt sted nær Paris i går.
Lyt til artiklen

Flere chokerede øjenvidner fortæller, hvordan de oplevede fredagens togtragedie nær Paris - den værste togulykke i Frankrig i 25 år.

Et højhastighedstog blev afsporet og hamrede ind i en perron i Brétigny-sur-Orge. Mindst seks mennesker har mistet livet. 57-årige Marc Cheutin sad i en af togets vogne under ulykken.

LÆS OGSÅ Seks togvogne blev kastet ind i perron

»Kort efter afgang, jeg skulle lige til at læse min bog, kunne vi mærke de første rystelser, som fik togvognen til at skælve. Så kom der endnu flere rystelser, og togvognen blev løftet op og røg over på den ene side«, siger han.

Som en krigszone
Marc Cheutin fortæller, at han måtte træde over »en halshugget person« for at komme ud af togvognen efter ulykken.

Minister: Syv døde og adskillige sårede i voldsom togulykke

Et andet øjenvidne befandt sig på stationen i Brétigny-sur-Orge, da toget kom buldrende.

»Jeg så en masse sårede mennesker, kvinder og børn fanget inde i togvognene. Jeg rystede som et barn. Folk skreg. En mands ansigt var tildækket af blod. Det var som en krigszone, siger Vianey Kalisa.

Seks afsporede vogne

Seks togvogne blev ifølge det statslige togselskab SNCF afsporet ved ulykken.

Togets tredje og fjerde vogn røg først af skinnerne, og herefter fulgte de andre efter.

Højhastighedstoget var på vej fra Paris og skulle til byen Limoges, der ligger knap 400 kilometer sydvest for den franske hovedstad.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her