Forhadt kaptajn er på dybt vand

Bjærgning. Teknikere er netop nu i gang med at montere 30 meter høje metalkasser på 'Costa Concordia's skrog.
Bjærgning. Teknikere er netop nu i gang med at montere 30 meter høje metalkasser på 'Costa Concordia's skrog.
Lyt til artiklen

Klokken er 1.46 om natten 13. januar 2012, og krydstogtsskibet ’Costa Concordia’ har fået en del af skroget revet op af klippeskær kun få meter fra øen Giglio, der ligger ved kysten ud for Toscana.

Alt er total panik, kaptajn Francesco Schettino har stik imod alle regler forladt sit skib, godt 4.000 skibbrudne passagerer og sin besætning, og pludselig lyder en ophidset stemme i kaptajnens telefon.

»Vade a bordo, cazzo«, »Gå om bord, for helvede«, råber Gregorio de Falco, der er kommandant for havnemyndighederne i Livorno inde på fastlandet.

Det er tredje gang, kommandant Gregorio de Falco beordrer kaptajn Schettino til at vende tilbage til sit skib, men kaptajnen, der i næsten tre timer har befundet sig inde i havnen på Giglio, reagerer ikke.

»Vend tilbage til skibet, det er en ordre ... Der er allerede flere døde, Schettino«.

Chauffør: Kaptajn ville have tørre sokker
Endelig svarer kaptajn Schettino: »Men er De klar over, at alt er mørkt, og man intet kan se«.

På det tidspunkt har besætningsmedlemmer bistået passagererne, og frivillige øboere er nået frem til ’Costa Concordia’ for at hjælpe de sidste nødstedte fra borde. Det sker under kaotiske former, for det 36 meter brede skib har stærk slagside, og der er ikke lys.

Inde på land tager redningsfolk og besætningsmedlemmer sig af de skibbrudne, mens kaptajnen forsvinder. Han hyrer en taxa, og ifølge taxachaufføren spørger kaptajnen, hvor han kan købe nogle tørre sokker.

Denne og andre scener kommer italienerne til at høre om igen og igen, når retssagen mod den 52-årige kaptajn går i gang i dag i en teatersal i Grossetto. Sagen ventes at strække sig frem til foråret, og den ubestridte hovedperson bliver kaptajnen, hvis mange fejldispositioner kostede 32 mennesker livet.

For rederiet beløber de samlede omkostninger, når ’Costa Concordia’ er sejlet til ophugning næste forår, sig til omkring 2,5 milliarder kroner, og kaptajn Schettino risikerer 20 års fængsel for uagtsomt manddrab og for at have forladt sit skib.

Den sigtelse afviste Francesco Schettinos forsvarer, Francesco Pepe, i en høring om sagen for nylig.

»Det var en arbejdsulykke. Man kan ikke kriminalisere en mand, fordi han har haft et uheld på arbejdet«. Han nægter også, at kaptajnen forlod skibet i utide, og Francesco Schettino vil under sagen fremføre, at han efter påsejlingen af klippeskærene formåede at sejle skibet tæt ind på kysten, hvilket ifølge mange eksperter var dygtigt sømandskab.

Født til at være sømand
Men det er begivenhederne før og efter denne vellykkede manøvre, kaptajnen nu skal stå til regnskab for, og det er en trist skæbne for en mand, der nærmest var født til at blive sømand, og hvis karriere kun gik én vej: opad.

Han er født i byen Castellamara di Stabia mellem Napoli og Sorrento, og familien flyttede senere til en af verdens smukkeste kyststrækninger nær Amalfi, hvor Schettino stadig bor med børn og hustru. Hans bror og fætre er søfolk, og hans mor stammer fra en lokal familie af skibsredere.

Det var derfor helt naturligt, at den velbegavede Francesco blev elev på en søfartsskole, og efter uddannelsen til officer sejlede han i flere år for det store lokale rederi Tirrenia, hvis fartøjer betjener havne i hele Middelhavet.

I 2002 blev han ansat af krydstogtsrederiet Costa, hvor han en overgang var ansvarlig for sikkerheden, og han steg hurtigt i graderne og blev kaptajn kun fire år senere, da han fik kommandoen over det nybyggede ’Costa Concordia’.

Men den unge kaptajn, der med sine hvide uniformer og sit flotte udseende var en god reklame for et rederi, der lever af at sælge luksus, oplevelser og drømme, var også en kontroversiel figur.

Tidligere officerskolleger og besætningsmedlemmer har beskrevet ham som et sammensat menneske, der kunne være brovtende og charmerende på samme tid. Selvtilliden manglede ikke noget; han var en dygtig sømand, og han foretrak at tage beslutninger alene.

Han var også kendt for at løbe risici. I 2011 foretog han under en kraftig storm hasarderede manøvrer i havnen i Marseille, og tre år tidligere havde han påført ’Costa Concordia’ lettere skader, da han anløb havnen i Palermo under et uvejr i stedet for at afvente en bedring i vejret.

Den moldoviske kvinde

Det skadede ikke kaptajn Schettinos karriere, og officerer fra flere krydstogtsrederier peger på, at deres chefer lægger vægt på, at tidsplanerne bliver overholdt.

I sine første udtalelser fortalte Francesco Schettino, at rederiet opfordrede kaptajnerne til at sejle tæt på kysten for at give passagererne en ekstra oplevelse.

Det bekræfter andre officerer, men 13. januar 2012 handlede kaptajnen på eget initiativ. Han gav ordre til at sejle tæt på øen Giglio for at glæde et besætningsmedlem, hvis familie befandt sig på øen, og ifølge flere italienske medier satte han derfor det automatiske styresystem ud af kraft.



Derfor blev officererne og rorsmanden på ’Costa Concordia’ ikke informeret om, at skibet nærmede sig de undersøiske klippeskær, og der var ikke tale om tekniske fejl, som kaptajnen på et tidspunkt har hævdet.

Ifølge flere besætningsmedlemmer befandt han sig i selskab med den unge moldoviske danserinde Domnica Cemortan, som skal vidne i retssagen, og som efter katastrofen udtalte, at hun var forelsket i kaptajnen.

Elsker det uventede

'Kujonkaptajnens' retssag udskudt på grund af strejke

Hun sagde også, at han optrådte som en helt, hvilket anklagemyndigheden vil forsøge at modbevise. For efter at kaptajnen havde sejlet skibet ind mod kysten, udbrød der totalt kaos på broen, hvor kaptajn Schettino gav modsigende informationer om forlisets omfang og lod sine officerer udstede modsigende ordrer om evakuering af skibet, inden han forsvandt.

Han hævder selv, at han på grund af skibets hældning »blev kastet« ned i en redningsbåd, og han påstår, at han forsøgte at koordinere redningsindsatsen fra redningsbåden, hvilket flere vidner afviser.

Nu får han under den lange retssag rig lejlighed til at tænke på et interview, han gav i 2010 i den tjekkiske avis Dnes om sit skib og om krydstogtsbranchen.

»Jeg ville ikke have brudt mig om at være kaptajn på ’Titanic’ og sejle blandt isbjergene ... Men i dag er alt mere sikkert«, sagde han med henvisning til de mange moderne hjælpemidler til navigation, og han tilføjede:

»Jeg elsker, når der sker noget uventet, når man kan komme uden om de normale procedurer«.

Michael Seidelin

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her