Situationen
En af de sidste ting, 9-årige Abdullah fra Syrien så i sin hjemby, var hans onkel, der faldt til jorden. Onklen havde netop bragt drengen om bord på en bus, der skulle køre dem til nabolandet Libanon, da han blev skudt.
I nabolandet faldt Abdullah i hænderne på en bande, der tvang ham til at sælge blomster og tyggegummi på gaden, fortæller drengen til nyhedsbureauet AP, der har mødt ham i et center for gadebørn i Beirut, hvor han nu holder til. Den 9-årige dreng er blot et af krigens ofre, og tallet vokser dag for dag.




























