En israelsk beslutning om at give tilladelse til flere end 1.000 nye boliger i bosættelser, blot tre dage før landets regering skal holde næste møde i fredsforhandlingerne med palæstinenserne, vækker vrede hos sidstnævnte.
Beslutningen viser, at israelerne »ikke er seriøse omkring fredsforhandlingerne«, siger palæstinensernes forhandler Mohamed Shtayed ifølge nyhedsbureauet AFP.




























