Det varer ikke mange måneder, før nigerianerne får mulighed for at komme til en jobsamtale af en karakter, der aldrig før er set i Afrikas folkerigeste land.
Om kort tid vil generaldirektøren for landets National Space Research & Development Agency (NSRDA), professor Seidu Onalio Mohammed, begynde at se sig om efter egnede kandidater til at blive den første nigerianer i rummet.




























