Den blodige aktion mod tilhængere af den afsatte præsident Mohamed Morsi i morges, får nu landets midlertidige vicepræsident, Mohamed ElBaradei, til at trække sig fra posten.
I sit opsigelsesbrev til Adly Mansour, den midlertidige præsident, skriver han som begrundelse ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han tager afstand fra aktionen mod Morsi-støtterne, der i dag blev fjernet af sikkerhedsstyrkerne fra to områder i Kairo, hvor de har lavet sit-in-demonstrationer de seneste seks uger.




























