Bush fik advarsel kort før 11/9

Præsident Bush har rost Condoleezza Rice for hendes indsats under høringen. - Foto: AP
Præsident Bush har rost Condoleezza Rice for hendes indsats under høringen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En måned før flyangrebet mod USA fik præsident Bush en advarsel om, at Osama bin Laden var 'fast besluttet' på at angribe USA. Kommissionen, der undersøger angrebene 11/9-2001, forlanger nu, at Det Hvide Hus lægger det hemmelige notat om al-Qaedas leder frem, skriver BBC. Notatet bærer titlen 'Bin Laden fast besluttet på at angribe USA'. Den nationale sikkerhedsrådgiver nævnte notatet, da hun torsdag aflagde forklaring til kommissionen. »Historisk dokument« Præsident George W. Bush modtog dokumentet 6. august 2001 - godt en måned før angrebene på New York og Washington, der kostede 3.000 personer livet. Rice sagde, dokumentet havde historisk karakter og ikke blev skrevet umiddelbart før, præsidenten fik det. Det rummede ingen nye oplysninger om, at lederen af al-Qaeda netværket planlagde at angrebe på USA. Men ifølge iagttagere kan dokumentet lægge nyt pres på præsident Bush, der har været under hård kritik for ikke at bekæmpe al-Qaeda effektivt op til 11/9-2001. Medlem af kommissionen citerer notat Bob Kerrey, medlem af kommissionen og tidligere demokratisk senator, har læst det hemmelige notat. »Dette er, hvad notatet fra 6. august fortalte præsidenten - at FBI ser et mønster af mistænkelig aktivitet, og jeg vil sige, at det stemmer overens med at forberede flykapring«, siger Kerrey. Det Hvide Hus oplyser, at det overvejer at offentliggøre det to sider lange dokument, skriver Reuters. Demokrater støtter kommissionens krav Flere demokrater har tilsluttet sig kommissionens krav om at se notatet i en fast tro på, at præsidenten forsømte sin pligt til at beskytte landet mod terrorister. Rice forsvarede præsidentens indsats mod al-Qaeda, men erkendte samtidig, at myndigheder i USA før 11/9 var dårlige til at indsamle og dele information om terrorister, fordi loven ikke tilladte det. Det har den såkaldte Patriot Act ændret. Den har fået hård kritik for at give myndighederne for vide beføjelser over for borgerne. Rice: USA fejlvurderede truslen Condoleezza Rice sagde desuden, at skiftende regeringer gennem de seneste 20 år har feljvurderet terrortruslen mod USA, men at angrebet 11/9 ikke kunne forhindres. »Terroristerne var i krig med os, men vi var endnu ikke i krig med dem. Terrortruslen er taget til i mere end 20 år, og de skiftende regeringers svar på truslen var ikke tilstrækkelig«, sagde Rice.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her